Gates Foundation: Når filantropi bliver en markedsstrategi
Bill & Melinda Gates Foundation har over en længere årrække finansieret programmer, der direkte handler om frø, forædling og rammerne for, hvordan frø kan udvikles og distribueres. Den 7. november 2025 meddelte fonden, at den vil bruge mindst 1,4 milliarder dollar over de næste fire år på tiltag, der skal hjælpe småbønder i Afrika syd for Sahara og Asien med at tilpasse sig ekstremt vejr.
Et centralt omdrejningspunkt i fondens landbrugsindsats har været støtte til AGRA (Alliance for a Green Revolution in Africa). I fondens egen bevillingsdatabase fremgår en bevilling på 40.000.012 dollar fra december 2021 til AGRA med et formål om at fremme ”inkluderende landbrugstransformation” gennem styrkede systemer og skalering af innovationer. Samtidig viser fondens pressemeddelelse fra januar 2008, at den største enkeltbevilling i en samlet landbrugspakke på 306 millioner dollar var 164,5 millioner dollar til AGRA til et jord- og frugtbarhedsprogram, som skulle supplere et eksisterende frøprogram.
Debatten om filantropiens rolle handler i høj grad om, hvad store finansieringsstrømme betyder for de regler og standarder, der bestemmer, hvilke frø der kan handles og på hvilke vilkår. I en AGRA-rapport om politiske og regulatoriske reformer i Mozambique gennemgås blandt andet anbefalinger om, at en frølov bør indeholde komponenter om plantevariantsbeskyttelse og forædlerrettigheder, og at lovgivning om plantevariantsbeskyttelse bør tilpasses UPOV-systemet. UPOV 1991-regimet er et internationalt regelsæt, som giver forædlere enerettigheder til nye sorter i typisk 20 år, hvilket af kritikere ofte fremhæves som en model, der kan kollidere med praksisser som frøopsparing og lokalt frøbytte, hvis undtagelserne er snævre.
GRAIN, som har analyseret sammenfaldet mellem filantropi og markedsmagt i landbruget, beskriver samtidig, at lobbyarbejde for immaterialrettigheder på frø kan foregå gennem netværk af non-profit-organisationer. I GRAIN’s gennemgang nævnes African Agricultural Technology Foundation (AATF) som eksempel, og det fremgår, at AATF pr. 2016 havde modtaget næsten 118 millioner dollar i bevillinger fra Gates Foundation. Oplysningen bruges af GRAIN til at illustrere, hvordan finansiering kan understøtte strukturer, der arbejder for bestemte teknologiske og juridiske rammer i landbruget.
For botanik og havebrug er spørgsmålet ikke kun politisk, men også praktisk: frømarkedets retning påvirker, hvilke sorter der udvikles, registreres og bliver lettest tilgængelige. Sorter, der passer ind i formelle registrerings- og certificeringssystemer, vil typisk være ensartede og stabile, mens mange lokale og løbende tilpassede frølinjer netop er mere variable. I haveverdenen kan det sammenlignes med forskellen mellem en standardiseret planteskole-sort og frø fra en gammel lokal linje, som gennem år er udvalgt under skiftende lokale forhold: begge kan være dyrkningsværdige, men de passer ind i forskellige systemer for kontrol og distribution.
Gates Foundation fremhæver i sine beskrivelser, at målet er at øge modstandsdygtighed og produktivitet for småbønder, blandt andet gennem bedre frø, jordforvaltning og tilpasning til klimarisici. Kritiske analyser fokuserer derimod på, om finansiering og partnerskaber i praksis kan favorisere mere formaliserede frøkanaler og stærkere rettigheder, fordi det er via sådanne rammer, kommercielle frøsystemer typisk skaleres. Hvilken effekt det får, afhænger af, hvordan nationale frølove, undtagelser for småbønder og adgang til avlsmateriale udformes i de enkelte lande.
Kilde: Gates Foundation (bevilling til AGRA, december 2021)
Ofte stillede spørgsmål:
Hvad er plantevariantsbeskyttelse (PVP) kort fortalt?
Plantevariantsbeskyttelse er en form for immaterialret, der giver forædlere enerettigheder til at producere og sælge en ny sort i en periode. Reglerne kan indeholde undtagelser, men udformningen varierer fra land til land.
Hvad betyder UPOV 1991 i praksis for frø?
UPOV 1991 er en international model for forædlerrettigheder, hvor beskyttelse typisk gælder omkring 20 år for nye sorter. Modellen stiller krav til, at sorter er nye, særprægede, ensartede og stabile, hvilket kan påvirke, hvilke typer sorter der lettest passer ind i systemet.
Hvorfor er frøregler relevante for haveejere?
Frøregler påvirker, hvilke sorter der registreres, produceres og distribueres i stor skala. Det kan indirekte forme sortimentet i frøhandlen og dermed de muligheder, der er for at vælge mellem forskellige sorter i haven.
