
Taiwans gigantiske træer gemmer på enorm CO2-lagring
I Taiwans uvejsomme bjergområder vokser nogle af verdens højeste nåletræer. Siden 2014 har forskergruppen Taiwan tree seekers arbejdet på at finde og kortlægge disse botaniske giganter. I 2023 identificerede holdet en Taiwan-gran med det videnskabelige navn Taiwania cryptomerioides på hele 84,1 meter. Det gør træet til det højeste registrerede træ i hele Østasien.
Det oprindelige Rukai-folk kalder de enorme træer for træet der rammer månen. Taiwans unikke geografi forklarer, hvorfor så enorme vækster kan trives her. Øen dækker omkring 36.000 kvadratkilometer og har 258 bjergtoppe over 3.000 meters højde. Højdeforskellene skaber mikroklimaer fra fugtig regnskov til alpint terræn med over 5.000 plantearter.
Omkring 60 procent af Taiwan er dækket af skov med cirka 950 millioner træer. Skovbrug fra 1912 til 1991 ryddede store dele af den oprindelige primærskov. De mest stejle og ufremkommelige områder fungerede dog som en naturlig barriere. Dette beskyttede de ældgamle træer mod fældning, da skovarbejderne ganske enkelt ikke kunne nå frem til dem.
Forskerne fra Taiwan Forestry Research Institute startede deres første store ekspedition i 2014 i Cilan-området. Her undersøgte de tre berømte søstre, hvor det højeste træ målte 69,3 meter. I 2017 fik området international opmærksomhed, da professionelle træklatrere fra Australien fotograferede skovens unikke trækroner i deres fulde højde.
Det var som at finde en nål i en høstak at lede blandt 950 millioner træer. I 2020 inddrog forskerne 3D-laserskanning kaldet LiDAR monteret på fly. Da terrænet skabte mange fejlmålinger, hjalp hundreder af borgere med at gennemgå billederne. I slutningen af 2022 havde samarbejdet kortlagt 941 individuelle træer over 65 meters højde.
Skovene fungerer som massive kulstofdepoter. En undersøgelse offentliggjort af miljøforskere i 2024 i samarbejde med Frontiers viste en kulstoftæthed på 1.384,5 megagram pr. hektar i Tao Tree-dalen. Dette gør områderne til nogle af de mest kulstoftætte økosystemer på jorden på linje med berømte urskove.
Denne høje tæthed kan sammenlignes med at presse et helt bibliotek af tunge bøger ind i en enkelt lille reol, hvor energien holdes stabilt lagret. Ud fra korrelationen mellem ufremkommelighed og træernes overlevelse kan man udlede, at geografisk isolation er den vigtigste faktor for, at disse gigantiske CO2-reserver overhovedet er bevaret i dag.
Eftersøgningen har også afsløret tætte samlinger af store træer kaldet kæmpernes templer. Ved udgangen af 2026 havde holdet klatret i ti træer over 70 meter, hvoraf to var højere end 80 meter. Disse urgamle nåletræer er ikke blot spektakulære naturmonumenter, men også helt afgørende brikker i klimabeskyttelsen og den globale biodiversitet.
Ofte stillede spørgsmål
Det er en stor nåletræart i cypresfamilien, som er hjemmehørende i Østasien.
LiDAR bruges til at skanne terræn og måle træers højde samt skovens tæthed via laserpulser.
Det angiver mængden af bundet kulstof pr. arealenhed i træernes biomasse og jordbunden.
Anbefalet til dig
Forfatter
Torben Askesen
Med en baggrund i Plante- og Fødevarevidenskab, kombinerer Torben den nyeste forskning med praktisk erfaring direkte fra mulden.
- Taiwans gigantiske træer gemmer på enorm CO2-lagring

- Miyawaki-skove giver hurtig biodiversitet i skandinaviske byer

- Solsikker renser byjord men hører aldrig hjemme i kompost

- Morgendug redder tørstige haveplanter: Forstå bladenes skjulte evne

- Planter på Galápagos viser parallel evolution via forskellige gener

- Snyd planternes indre ur: Undgå stokløbning ved såning i august

- Skovbrande ændrer jordens mikrobiom og forsinker planternes vækst











