Et hjemmelavet system kræver både en lufttæt beholder og et strøelse, der tilfører de nødvendige mikroorganismer. Selvom kommercielt strøelse kan købes, kan det også laves selv med ingredienser, der findes i et almindeligt køkken.
Sådan laver du dit eget Bokashi-strøelse
- 1 liter hvedeklid, risklid eller savsmuld
- 2 spiseskefulde honning
- 2 spiseskefulde naturel yoghurt med levende bakteriekulturer
- 1 liter vand (gerne uden klor)
- Valgfrit: skyllevand fra ris, der tilføjer ekstra mikroorganismer
Ingredienserne blandes til en fugtig masse, der minder om en opvredet svamp i konsistens. Blandingen pakkes lufttæt i en spand eller kraftig plastpose og skal stå ved stuetemperatur i to til tre uger. Når fermenteringen er færdig, vil massen lugte let syrligt og kan have hvid mug på overfladen – et sundhedstegn på aktiv mikrobiel aktivitet. Efter tørring kan strøelsen gemmes i en lufttæt beholder og bruges efter behov.
Opsætning af selve systemet
En spand med tætsluttende låg er central i processen. Hvis spanden har en hane i bunden, kan den producerede væske tappes som flydende gødning, der fortyndes 1:100 med vand. Alternativt kan et drænlag i bunden holde affaldet adskilt fra væsken.
Hver gang man tilføjer madrester, drysses et lag af det hjemmelavede strøelse ovenpå. Affaldet trykkes sammen for at undgå luftlommer, og spanden lukkes tæt. Når spanden er fuld, tilsættes et sidste lag strøelse, hvorefter den lukkes i to uger uden at blive åbnet. Herefter er massen klar til at blive gravet ned i haven under mindst 15 cm jord eller blandet i en såkaldt jordfabrik.
Hvorfor virker det?
Yoghurt tilfører mælkesyrebakterier, som er centrale for syrningen. Honningen giver mikroorganismerne energi til at formere sig, mens kliden fungerer som bærer. Det er denne kombination, der gør det muligt at skabe et fermenteringsmiljø svarende til det, man finder i kommercielle produkter.
Ved at kombinere disse elementer kan en husstand etablere et fuldt funktionelt Bokashi-system uden at købe specialprodukter. Dermed bliver det muligt at kompostere både grøntsager, kød, mejeriprodukter og tilberedte rester, som ellers ville ende i restaffaldet.
En bæredygtig fordel
Hvis hver husstand fermenterer sit madaffald frem for at sende det til forbrænding, kan der både reduceres CO₂-udledning og skabes en stabil tilførsel af næringsstoffer til private haver. Det gør Bokashi til et effektivt værktøj i den grønne omstilling, også på husstandsniveau.
Kilde: BHG: Bokashi Composting
Ofte stillede spørgsmål
1. Kan man bruge andet end yoghurt som bakteriekilde?
Ja, man kan også anvende valle eller saft fra fermenterede grøntsager, så længe de indeholder levende bakteriekulturer.
2. Hvor længe kan det hjemmelavede strøelse holde sig?
Hvis det er helt tørt og opbevaret lufttæt, kan det holde sig i mange måneder uden at miste effekt.
3. Kan Bokashi bruges i lejligheder uden have?
Ja, den fermenterede masse kan blandes i en jordfabrik på altanen eller afleveres til en fælles kompostordning.
Med en baggrund i Plante- og Fødevarevidenskab, kombinerer Torben den nyeste forskning med praktisk erfaring direkte fra mulden.
