Professor Gergely J. Szöllősi, leder af Model-Based Evolutionary Genomics Unit ved OIST, forklarer, at komplekst flercellet liv udviklede sig uafhængigt i fem forskellige hovedgrupper: dyr, planter, svampe, rødalger og brunalger. Denne proces var ikke blot en samling af celler, men en organiseret udvikling af væv og organer, som krævede avancerede mekanismer til både kommunikation og samarbejde mellem cellerne.
Fossilfund har traditionelt fungeret som tidsmarkører i forståelsen af livets historie. Rødalger spores helt tilbage til cirka 1,6 milliarder år siden, dyr til omkring 600 millioner år siden, og de første planter omkring 470 millioner år siden. Svampe udgør dog en undtagelse, da deres bløde strukturer sjældent efterlader fossiler. Dertil kommer, at komplekst flercellet liv hos svampe er opstået flere gange uafhængigt, hvilket gør deres oprindelse endnu sværere at placere i tid.
For at imødegå denne mangel anvendte forskerne en såkaldt molekylær urmetode. Denne tilgang bygger på, at genetiske mutationer ophobes i et relativt stabilt tempo over tid, hvilket giver mulighed for at anslå, hvornår arter har haft fælles forfædre. Problemet er, at en sådan “ur” kun viser relative tidspunkter. Derfor kræves kalibreringspunkter, typisk fra fossilfund.
OIST-holdet supplerede de sparsomme fossildata med en alternativ kilde: vandret genoverførsel. Dette fænomen betyder, at gener kan hoppe mellem arter i stedet for kun at blive nedarvet fra forældre til afkom. Ved at identificere 17 tilfælde af sådanne overførsler kunne forskerne etablere en tidsmæssig rækkefølge mellem forskellige svampegrene. Disse data blev derefter koblet med kendte fossiler og strammede svampenes udviklingshistorie væsentligt ind.
Analysen viser, at de nulevende svampes fælles forfader sandsynligvis levede for mellem 0,9 og 1,4 milliarder år siden – altså længe før planterne. Denne tidsramme antyder, at svampe i samspil med alger bidrog til at skabe de første primitive jorde og dermed muliggjorde liv på land. Ifølge forskerholdet fungerede svampe som tidlige økosystemingeniører, der nedbrød sten og frigjorde næringsstoffer, hvilket skabte forudsætningerne for, at planter kunne brede sig.
Dr. Lénárd L. Szánthó, medforfatter på studiet, understreger betydningen: “Fungi run ecosystems — recycling nutrients, partnering with other organisms, and sometimes causing disease. Pinning down their timeline shows fungi were diversifying long before plants, consistent with early partnerships with algae that likely helped pave the way for terrestrial ecosystems.”
Konklusionen er, at planternes indtog på land ikke skete i et fuldstændig bart miljø, men i et landskab, som allerede var bearbejdet og præget af svampe gennem hundreder af millioner år. Dette ændrer forståelsen af, hvordan Jordens kontinenter blev gjort beboelige, og giver svampene en central rolle i livets udviklingshistorie.
Kilden til undersøgelsen er ScienceDaily.
Ofte stillede spørgsmål
Hvornår opstod de første planter?
De første sikre tegn på planter stammer fra fossile sporer, der er omkring 470 millioner år gamle.
Hvad er en molekylær urmetode?
Det er en metode, hvor forskere bruger genetiske mutationers ophobningstempo til at anslå tidspunkter for evolutionære forgreninger.
Hvorfor er svampe svære at finde i fossilform?
Fordi de fleste svampe består af bløde, trådformede strukturer, der sjældent bevares i geologiske aflejringer.
