Fossiler er ofte forbundet med fortidens mystik, men i nogle tilfælde peger de også fremad. En nyopdaget plantefossil fra Paraná-bassinet i det sydlige Brasilien har skabt opmærksomhed i forskerkredse. Ikke alene er planten blevet omklassificeret og navngivet som Franscinella riograndensis; den rummer også bevarede sporer – en sjældenhed i palæobotanikken. Disse detaljer åbner for perspektiver, der rækker langt ud over akademisk klassifikation og har betydning for dem, der arbejder med jord, planter og regenerativ dyrkning.
Permakultur bygger på principper som biodiversitet, vedvarende systemer og samarbejde mellem menneske og natur. I denne kontekst bliver fossile fund som Franscinella riograndensis mere end blot arkæologiske kuriositeter. De bliver levende beviser på, hvordan planter har tilpasset sig ekstreme forhold, og hvordan disse egenskaber stadig kan være relevante i nutidens landbrug og havebrug, især under klimatiske forandringer.
Forskerholdet fra Univates og Unisinos anvendte avanceret mikroskopi, herunder scanning elektronmikroskopi og silikoneformning (VPS), til at undersøge fossilens struktur i detaljer. De fandt blandt andet isotomisk forgrening og velbevarede trakeider – begge vigtige indikatorer for karplanters funktionalitet. Mest bemærkelsesværdigt var opdagelsen af trilete sporer med verrucat overfladestruktur bevaret in situ, hvilket indikerer, at planten kunne formere sig under de ekstreme forhold i den sene palæozoiske periode.
I en permakulturel kontekst er disse fund afgørende. Planter, der kan reproducere sig effektivt under tryk, er afgørende for robuste økosystemer. Det gælder både i dyrkede haver og i regenerativt landbrug, hvor selvforplantende arter og planter med høj genetisk variation er eftertragtede. De fossile data giver et glimt af, hvilke strategier planter brugte før blomster og frø blev dominerende, og kan inspirere til nye former for afgrøder eller jorddækning baseret på sporebærende planter.
Endnu vigtigere er forbindelsen mellem mikro- og makrofossiler, som fundet demonstrerer. Sporernes morfologi svarer til den palynologiske slægt Converrucosisporites, hvilket muliggør sammenkædning mellem synlige plantedele og mikroskopiske data. Denne holistiske forståelse af tidligere økosystemer ligner i struktur den tværfaglighed, som permakultur tilskynder. Når man i dag forsøger at designe dyrkningssystemer, der efterligner naturlige økologier, kan forståelsen af disse præhistoriske systemer give inspiration og indsigt i resiliente strukturer.
Forskningen blev støttet af brasilianske og tyske institutioner og understreger betydningen af langsigtede samarbejder. Fra et globalt perspektiv repræsenterer Franscinella riograndensis kun det femte kendte eksempel på herbaceøse lycopsider med bevarede sporer fra Perm-tiden i Gondwana. Det gør fundet sjældent, men samtidig ekstremt værdifuldt, fordi det belyser en hidtil ukendt del af jordens plantehistorie – og dermed også potentielt anvendelig viden om planter, der har overlevet ekstreme klimaskift.
Den praktiske deduktion er, at fortidens planter, som har udviklet mekanismer til at klare næringsfattige klastiske jordtyper, sandsynligvis havde træk, der kunne være relevante i moderne permakultur. I stedet for at fokusere på afgrøder, der kræver konstant input, kan man med fordel studere, hvordan fossile planter trivedes i balancerede systemer – og bruge denne viden som et designprincip for jordopbygning og beplantning i regenerativ dyrkning.
Selvom Franscinella riograndensis aldrig kommer til at vokse i nutidens haver, har den potentiale til at ændre, hvordan vi tænker planter, økologi og fremtidens fødevaresikkerhed. Den rækker ikke bare tilbage til en tid før dinosaurerne – den peger også mod en mere bæredygtig fremtid.
Kilde: UNIVATES
Ofte stillede spørgsmål
- Hvad er trilete sporer, og hvorfor er de vigtige?
Trilete sporer har en karakteristisk Y-formet mærkning og viser, hvordan planten delte sig under reproduktion. De er vigtige, fordi de giver indsigt i primitive planters evne til at formere sig. - Hvordan kan fossile planter bidrage til moderne permakultur?
Fossile planter giver forståelse for økologisk robusthed og tilpasningsevne, som kan bruges til at designe stabile og selvopretholdende dyrkningssystemer. - Er lycopsider relevante for nutidens gartnere?
Ja, visse moderne slægtninge til lycopsider anvendes allerede i havebrug og jordforbedring, især i fugtige og skyggerige områder.
