Nye botaniske fund udfordrer grundlæggende opfattelser af, hvad det vil sige at være en plante. Et forskerhold ledet af Kobe Universitet har undersøgt slægten Balanophora, som overlever uden fotosyntese og uden seksuel reproduktion – egenskaber der ellers betragtes som essentielle for plantevækst og artsdannelse.
Planterne i denne slægt er parasitter, der lever under jorden i fugtige skovområder og kun ses over jorden under blomstring. De henter næring direkte fra værtsplanters rødder via specialiserede organer og fremviser en bemærkelsesværdig genetisk tilpasning i form af reducerede plastider. Disse plastider – normalt ansvarlige for fotosyntese – er stadig aktive, men i helt andre funktioner.
I studiet, offentliggjort i december 2025 i New Phytologist, fandt forskerne, at alle de undersøgte arter havde mistet store dele af deres plastidgenomer. Det indikerer, at en fælles forfader allerede havde igangsat denne genetiske reduktion, før slægten divergerede. Kenji Suetsugu, hovedforfatter på studiet, udtaler: “It is exciting to see how far a plant can reduce its plastid genome.”
Det viste sig dog, at plastiderne stadig modtager proteiner fra plantens celler, hvilket tyder på, at de stadig spiller en rolle i metaboliske processer, selv uden fotosyntese. På samme måde som et gammelt elnet, der stadig leverer strøm til udvalgte kredsløb, udfylder plastiderne en nøglerolle, selvom deres oprindelige funktion er bortfaldet.
Et andet centralt fund i undersøgelsen var bekræftelsen af, at aseksuel frøproduktion – apomiksi – er opstået flere gange uafhængigt inden for slægten. Dette gør det muligt for planterne at formere sig uden befrugtning, hvilket er en evolutionær fordel i økosystemer, hvor bestøvere er sjældne. Suetsugu forklarer: “Over the past decade I have studied Balanophora pollination and seed dispersal where camel crickets and cockroaches play an unexpected role.”
Feltstudier i skovområder i Japan, Okinawa og Taiwan afslørede, at denne reproduktionsstrategi har gjort det muligt for planterne at kolonisere økæder. Det har været særligt vigtigt i isolerede miljøer, hvor artsdiversiteten er lav, og krydsbestøvning begrænset.
Forskerne integrerede genetiske data, økologiske observationer og reproduktionsmønstre for at skabe et helhedsbillede af Balanophora-planternes evolution. Tidligere forskning har behandlet disse dimensioner separat, men dette studie fremhæver deres indbyrdes sammenhæng som en samlet tilpasningsstrategi.
En videnskabeligt funderet slutning på undersøgelsen er, at plastidreduktion og aseksuel reproduktion ikke blot er resultat af miljøpres, men må forstås som evolutionære mekanismer, der har givet planterne mulighed for at specialisere sig i mørke, nicheprægede habitater.
Studiet blev støttet af Japan Society for the Promotion of Science (23K14256), Human Frontier Science Program (RGEC29/2024), Japan Science and Technology Agency (JPMJPR21D6, JPMJFR2339) og National Science and Technology Council, Taiwan (109-2311-B-845-001). Det blev gennemført i samarbejde med Okinawa Institute of Science and Technology og University of Taipei.
Planter som Balanophora skaber ikke blot nysgerrighed; de tvinger botanikere til at revurdere definitionen på, hvad en plante er. Ved at demonstrere overlevelse uden lys og uden kønslig formering, udvider de forståelsen af planters evolutionære fleksibilitet.
Kilde: Kobe University
Ofte stillede spørgsmål
- Hvilken rolle spiller plastider i Balanophora?
Selvom de ikke udfører fotosyntese, er plastiderne stadig aktive i plantens stofskifte og modtager proteiner fra cellerne. - Hvordan formerer Balanophora-planter sig uden befrugtning?
De bruger apomiksi, hvor frø dannes direkte uden seksuel reproduktion eller bestøvning. - Hvor findes Balanophora i naturen?
De vokser primært i skyggefulde og fugtige skove i Japan, Okinawa og Taiwan, ofte under jorden som parasitter på andre planter.
