Den britiske evolutionsbiolog JBS Haldane bemærkede engang, at en skabende kraft må have haft “an ordinate fondness for beetles”, og det er ikke uden grund. Over 40 % af alle kendte insekter er biller, mens mere end 85 % af alle planter tilhører blomsterplanterne – angiospermerne.
Et nyt studie offentliggjort i Frontiers in Ecology and Evolution viser, at over 80 % af kendte arter er samlet i relativt få grupper, der alle har gennemgået eksplosive evolutionære udvidelser. Denne koncentration af artsrigdom er ikke tilfældig men systematisk observeret på tværs af dyre- og planteverdenen.
Forskningen, ledet af Dr. John J. Wiens fra University of Arizona og Dr. Daniel Moen fra University of California Riverside, analyserede artsrigdom, aldersdata og diversifikationsrater for tusindvis af klader – grupper af arter med fælles evolutionær oprindelse.
De undersøgte blandt andet 678 plantefamilier og 10 fyla, omfattende mere end 300.000 kendte plantearter. Resultatet: De fleste arter er koncentreret i nogle få grupper med særligt høje diversifikationsrater.
Blomsterplanter er et centralt eksempel. Opkomsten af blomster og samspillet med insekter har ført til øget bestøvningseffektivitet og dermed artsopdeling. Denne innovation har muliggjort en massiv spredning og dominans i næsten alle verdensøkosystemer.
Dr. Wiens udtaler: “Our results imply that most of life’s diversity is explained by such relatively rapid radiations. We also suggest key traits that might explain these rapid radiations, based on our results and results of earlier studies.”
Ifølge forskerne kan hurtig artsdannelse hos planter forklares ved egenskaber som multicellularitet, kolonisering af land og blomstens udvikling – alle sammen faktorer, som har muliggjort effektiv udnyttelse af nye økologiske nicher.
Det skal dog nævnes, at bakteriernes artsrigdom er et usikkert område. Mens kun omkring 10.000 arter er beskrevet, estimerer forskere, at det reelle antal kan ligge mellem millioner og billioner. Deres lave diversifikationsrate og ekstreme alder gør dog sammenligninger vanskelige.
En plausibel konklusion er, at biodiversitet – især inden for planter – i høj grad er resultatet af få men kraftige evolutionære begivenheder. Denne erkendelse udfordrer tidligere antagelser om jævn spredning og peger på, at fremtidig biodiversitetsforskning må fokusere på mekanismer bag sådanne radiations.
Kilde: ScienceDaily
