Blomsters nektar giver bestøvere et dagligt indtag af alkohol

Forskere har længe vidst, at kolibrier og bier flyver fra blomst til blomst for at samle nektar, hvilket er afgørende for planternes reproduktion. Hvad der dog har været mindre belyst er, at disse bestøvere uforvarende indtager små mængder alkohol i deres daglige jagt på føde. En stor undersøgelse af alkohol i blomsternektar, foretaget af biologer ved University of California, Berkeley, kaster nu lys over dette fænomen. Forskerne opdagede etanol i mindst én prøve fra 26 ud af de 29 undersøgte plantearter.

Langt de fleste nektarprøver indeholdt kun ganske små spor af alkohol, som med stor sandsynlighed er produceret af gærceller, der fermenterer plantens naturlige sukkerstoffer. En enkelt prøve nåede dog helt op på 0,056 vægtprocent etanol, hvilket illustrerer, at der kan være betydelige variationer i naturen. Selvom disse koncentrationer umiddelbart lyder forsvindende små, udgør nektar den primære energikilde for mange af disse arter. Nogle fuglearter er i stand til at drikke en mængde nektar dagligt, der svarer til op mod 150 procent af deres egen kropsvægt.

For at forstå denne massive indtagelse kan man sammenligne en kolibri med en højtydende sportsvogn, der konstant kræver en ny tilførsel af brændstof for at holde motoren i gang. Med dette ekstreme stofskifte in mente estimerer forskerne, at Annas kolibri, som er almindeligt udbredt langs Stillehavskysten, dagligt indtager omkring 0,2 gram etanol per kilogram kropsvægt. Dette niveau er faktisk sammenligneligt med et menneske, der drikker én genstand om dagen. Dyrerne fordeler dog indtaget jævnt over hele dagen og viser derfor ingen tydelige tegn på beruselse.

“Hummingbirds are like little furnaces. They burn through everything really quick, so you don’t expect anything to accumulate in their bloodstream,” forklarede Aleksey Maro, som analyserede nektaren med Ammon Corl. “But we don’t know what kind of signaling or appetitive properties the alcohol has. There are other things that the ethanol could be doing aside from creating a buzz, like with humans.”

“There may be other kinds of effects specific to the foraging biology of the species in question that could be beneficial,” tilføjede Robert Dudley, der er professor i integrativ biologi ved UC Berkeley. “They’re burning it so fast, I’m guessing that they probably aren’t suffering inebriating effects. But it may also have other consequences for their behavior.”

Studiet blev officielt offentliggjort den 25. marts i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Royal Society Open Science. En vigtig detalje fra tidligere undersøgelser er fundet af etylglucuronid, som er et biprodukt af alkoholnedbrydning, i fjerene hos den undersøgte Annas kolibri. Eftersom afrikanske solfugle viser et tilsvarende mønster for alkoholindtag via nektar som de amerikanske kolibrier, kan man logisk deducere, at regelmæssig konsumering og nedbrydning af etanol er en bred evolutionær tilpasning til sukkerholdige diæter, snarere end et isoleret geografisk fænomen. Fuglene formår således at metabolisere alkoholen på en måde, der i overraskende grad minder om pattedyrs systemer.

“The laboratory experiment was showing that yes, they will drink ethanol in their nectar, though they have some aversion to it if it gets too high,” forklarede Ammon Corl omkring fuglenes præferencer. “The feathers are saying that, yes, they will metabolize it. And then this study is saying that ethanol is actually pretty widespread in the nectar they consume.”

For at sætte mængderne i perspektiv sammenlignede forskerholdet dagligt alkoholindtag på tværs af adskillige nektarædende dyrearter. Den europæiske honningbi havde det laveste registrerede indtag på cirka 0,05 gram per kilogram kropsvægt om dagen. I den anden ende af spektret fandt man penselhalet træspidsmus, hvis indtag lå helt oppe på 1,4 gram per kilogram, mens nektarædende fugle landede i midten med 0,19 til 0,27 gram. Til sammenligning indtager et gennemsnitligt menneske, der drikker én standardgenstand om dagen, cirka 0,14 gram etanol per kilogram kropsvægt.

Denne videnskabelige kortlægning udgør en central del af et større femårigt projekt, som primært skal afdække genetiske tilpasninger hos nektarædende fuglearter i forskellige ekstreme miljøer. “These studies suggest that there may be a broad range of physiological adaptations across the animal kingdom to the ubiquity of dietary ethanol, and that the responses we see in humans may not be representative of all primates or of all animals generally,” afsluttede professor Robert Dudley.

“Maybe there are other physiological detoxification pathways or other kinds of nutritional effects of ethanol for animals that are consuming it every day of their lives,” forklarede Dudley videre. “That’s the interesting thing — this is chronic through the course of the day, but that’s a lifetime exposure post-weaning. It just means that the comparative biology of ethanol ingestion deserves further study.”