Eksempelvis er mælkebøtten (Taraxacum officinale) rig på A-, C- og K-vitamin samt mineraler som calcium og jern – og bladene kan enten spises rå i salater eller blancheres for at mildne smagen. En anden overset grøntsag er gåsefod (Chenopodium album), også kaldet vild spinat; dens grønne blade indeholder værdifulde proteiner og B-vitaminer.
Alexanders – Smyrnium olusatrum – dukker op tidligt i året med sine delikate, lyse og næringsrige skud, som man kan anvende som en krydret erstatning for selleri eller persille, og den har historisk været brugt som “vintergrønt”.
En klassiker er ramsløg (Allium ursinum), hvis karakteristiske løgaroma gør den velegnet i pesto, supper eller brød; men den skal plukkes med omtanke, da den nemt kan forveksles med liliakonval – en potent giftig plante.
Hvordan finder man dem?
I Jylland gælder princippet om “hvad du kan bære i en pose” – altså kun samle inden for rimelig mængde til eget brug. Det er et gyldent råderåd: saml med omtanke, og efterlad altid nok til naturen og næste generation friske skud.
Gode råd til begyndere
- Bliv sikker – lær at skelne mellem sikre og giftige arter, f.eks. ramsløg kontra liljekonval.
- Smag med fornuft – spis kun, hvad du med sikkerhed kender – og kun små mængder til at begynde med.
- Respekter naturen – pluk kun det, du kan spise, og vælger du blinde områder, så hold dig på stier mest muligt.
Giftige planter du skal undgå
Dansk natur rummer også farer. Almindelige arter som vandranunkel (Oenanthe crocata) og skarntyde (Conium maculatum) findes i fugtige områder – og kan være dødeligt giftige selv i små mængder. Grønbæk (Aconitum napellus) og mezereon (Daphne mezereum) vokser i visse skovområder eller haver og bør kun beundres udefra – rør dem ikke, og absolut ingen indtagelse.
Hvad betyder det for danskerne?
For den gennemsnitlige dansker betyder vilde planter adgang til vitaminrig vildmad uden for supermarkedet, samtidig med at man er tættere på årstidernes skiften. Mange bruger søndagsturene til at fylde kurven med ramsløg, mælkebøtter og kogler – tilsat i salat, supper eller som snack.
De bedste tips samlet
- Lær 3‑4 sikre arter – f.eks. mælkebøtte, gåsefod, alexanders og ramsløg – og deres giftige modstykker.
- Sæsonen starter i marts og varer typisk til juni–juli.
- Anvend urterne frisk eller knust i pestoer og dips – så får du mest udbytte af næringsstofferne.
Alt i alt kan dansk natur forekomme som et grønt buffetbord – hvis man ved, hvad man må spise, og hvad man absolut skal undgå.
For mere viden om vilde planter og deres identifikation, se Wild About Denmark.
Ofte stillede spørgsmål
1. Hvor mange nære vilde planter kan man samle i Danmark?
Der findes flere snesevis af spiselige vilde planter i Danmark – men for nybegyndere anbefales det at lære 3–5 sikre arter først.
2. Hvor længe kan man samle ramsløg om foråret?
Ramsløgsæsonen varer typisk fra marts til juni, afhængigt af vejr og geografisk placering.
3. Hvad er konsekvenserne ved at forveksle ramsløg med liljekonval?
Liljekonval kan forårsage alvorlige forgiftninger – symptomer inkluderer hjerterytmeforstyrrelser, opkast og diarré, og i svære tilfælde kan det være livstruende.
