Fytoplankton og Grønlands smeltevand: Nye indsigter fra NASA-forskning
Grønlands indlandsis er et af de mest markante klimatiske hotspots på Jorden. Når isen smelter, påvirker det ikke kun havniveauer, men også livet i havet. Forskere har længe forsøgt at forstå, hvordan disse processer kobler sig til marine økosystemer, men nye beregninger giver nu et mere detaljeret billede af sammenhængen.
Et centralt element i dette kredsløb er fytoplankton – mikroskopiske, plante-lignende organismer, som danner grundlaget for fødekæderne i havet. De fungerer på samme måde som planter på land, ved at optage kuldioxid og producere ilt gennem fotosyntese. Når deres vækst ændrer sig, kan det få konsekvenser langt ud over kystlinjen.
Ifølge en undersøgelse publiceret i Nature Communications: Earth & Environment har forskere simuleret, hvordan smeltevand fra Jakobshavn Isbræ, Grønlands mest aktive gletsjer, transporterer næringsstoffer op mod havoverfladen. Med supercomputere ved NASA’s Ames Research Center har forskerne regnet sig frem til, at fytoplanktonproduktionen i sommerperioden kan stige med mellem 15 og 40 procent i fjorden.
Smeltevandet er lettere end det salte havvand og stiger derfor mod overfladen. I denne bevægelse bringer det næringsstoffer som jern og nitrat med sig. Det kan sammenlignes med at vende jorden i en have: næringsstoffer, der ellers lå utilgængelige i dybere lag, frigøres og giver ny energi til planterne øverst.
Fytoplanktonets rolle er afgørende. Selvom hver celle er mindre end et støvkorn, står de globalt for omkring halvdelen af Jordens samlede fotosyntese. På Grønland kan en stigning i produktionen derfor have betydning for både lokale fiskebestande og den globale kulstofcyklus. Tidligere satellitdata har allerede vist, at planktonvæksten i Arktis steg med 57 % mellem 1998 og 2018, hvilket understreger den hastige udvikling.
”We were faced with this classic problem of trying to understand a system that is so remote and buried beneath ice,” udtalte oceanograf Dustin Carroll fra San José State University, tilknyttet NASA’s Jet Propulsion Laboratory. Han fremhævede, at computermodellerne var nødvendige for at skabe indsigt, hvor direkte observationer er vanskelige.
Den øgede planktonproduktion kan på kort sigt gavne Grønlands havliv, men forskere advarer samtidig om komplekse effekter. På den ene side øger planktonets fotosyntese optaget af CO₂, men på den anden side ændrer smeltevandet havets kemi, hvilket kan reducere opløsningen af kuldioxid i vandet. Ifølge forskerne ser disse modsatrettede effekter dog ud til at udligne hinanden i det undersøgte område.
Grønland huser mere end 250 gletsjere, og det aktuelle studie har kun undersøgt en enkelt af dem. Hvis de samme processer gør sig gældende i andre fjorde, kan konsekvenserne for både havets økosystemer og atmosfærens kulstofniveau være betydelige. En logisk slutning er, at fytoplanktonets rolle i klimaforandringer kan være undervurderet i de nuværende modeller, og at fortsat forskning vil være afgørende.
Michael Wood, en af hovedforfatterne bag undersøgelsen, fremhævede perspektivet: ”We didn’t build these tools for one specific application. Our approach is applicable to any region, from the Texas Gulf to Alaska. Like a Swiss Army knife, we can apply it to lots of different scenarios.”
Studiet åbner dermed for nye forståelser af, hvordan Grønlands is ikke kun er et symbol på smeltende klimazoner, men også en katalysator for biologiske processer, der rækker langt ud over det arktiske havområde.
Kilde: NASA’s Jet Propulsion Laboratory
FAQ
Hvorfor er fytoplankton vigtigt i havet?
Fytoplankton udgør grundlaget for fødekæderne i havet og står for cirka halvdelen af Jordens fotosyntese.
Hvordan påvirker Grønlands smeltevand fytoplankton?
Smeltevandet bringer næringsstoffer som jern og nitrat op til havoverfladen, hvilket kan øge væksten af fytoplankton markant.
Kan øget fytoplanktonproduktion bremse klimaforandringer?
Fytoplankton optager CO₂ gennem fotosyntese, men ændringer i havets kemi kan modvirke denne effekt. Nettopåvirkningen er derfor kompleks.
Anbefalet til dig
