Hurtigtvoksende træer kan gøre fremtidens skove mindre stabile
Verdens skove er på vej ind i en ny fase, hvor flere områder bliver mere ensartede og domineret af hurtigtvoksende træarter. Det fremgår af et internationalt studie, der analyserer mere end 31.000 træarter globalt og kobler arternes egenskaber til, hvordan skove forventes at ændre sig frem mod de kommende årtier. Forskernes pointe er, at ændringer i klima, arealanvendelse og forstyrrelser i naturen kan forskyde konkurrencen mellem træarter. Når skove bliver mere ens, kan det ændre både artsrigdom og den måde, skove fungerer på.
Studiet beskriver en tendens, hvor såkaldte “hurtigtvoksende” arter får større plads, mens langsommere arter med mere specialiserede strategier presses tilbage. Professor Jens-Christian Svenning fra Aarhus Universitet, som er blandt de ledende forfattere, peger især på risikoen for arter med små, isolerede udbredelser. “We are talking about highly unique species, especially concentrated in tropical and subtropical regions, where biodiversity is high and ecosystems are tightly interconnected. When specialized, native species disappear, they leave gaps in ecosystems that alien species rarely fill, even if those species are fast-growing and highly dispersive,” siger Jens-Christian Svenning.
I botanisk forstand handler det ikke kun om, hvor hurtigt et træ kan sætte højde og blade. Mange langsomt voksende arter kendetegnes ved egenskaber som tæt ved, tykke blade og lang levetid, og de er ofte knyttet til relativt stabile skovmiljøer. Ifølge Svenning er netop disse arter vigtige for skoves langsigtede stabilitet og kulstoflagring. “They form the backbone of forest ecosystems and contribute to stability, carbon storage, and resilience to change,” siger han.
En måde at forstå forskellen på er at tænke på to typer atleter: en sprinter og en maratonløber. Sprinteren kan reagere hurtigt og udnytte et kort vindue med gode forhold, men kan være mere sårbar, hvis forholdene skifter brat. Maratonløberen bygger langsomt styrke op og holder længe, og den type strategi kan være afgørende i skove, hvor stabilitet over årtier betyder mere end hurtig etablering. Studiet fremhæver, at skove i stigende grad kan favorisere “sprintere”, hvis forstyrrelser bliver hyppigere.
Forskerne beskriver, at hurtigtvoksende arter ofte har lettere blade og lavere vedtæthed, som kan understøtte hurtig vækst over kortere perioder. I den kategori nævnes blandt andet arter inden for akacie, eukalyptus, poppel og fyr i den bredere fortælling om, hvilke typer træer der ofte klarer sig godt i forstyrrede miljøer. Samtidig peger studiet på en bagside: hurtigtvoksende arter kan være mere udsatte ved tørke, storme, skadedyr og andre chok, når man ser på skovens stabilitet over lang tid. Det er netop den slags langsigtede “robusthed”, forskerne advarer om kan blive svækket, hvis sammensætningen tipper for meget.
Et centralt element i analysen er også spredningen af naturaliserede træarter, altså arter der oprindeligt stammer fra et andet område, men nu formerer sig vildt i nye regioner. Ifølge studiet deler en stor del af disse arter egenskaber, der passer til forstyrrede landskaber, og de kan derfor få et forspring, når levesteder ændres eller forstyrres. Svenning understreger dog, at sådanne arter sjældent udfylder de samme økologiske roller som de hjemmehørende arter, der forsvinder. “Moreover, in landscapes affected by today’s and tomorrow’s disturbances, naturalized species can make it even harder for native trees to survive, because competition for light, water, and nutrients intensifies,” siger han.
Studiet peger på, at tropiske og subtropiske regioner kan blive ramt særlig hårdt, fordi mange langsomt voksende arter netop har små naturlige udbredelser her. Førsteforfatter Wen-Yong Guo fra East China Normal University forklarer, at disse arter er sårbare, når deres levesteder forsvinder eller overtages af mere konkurrencestærke, hurtigtvoksende arter. “This is where many slow-growing tree species with naturally small ranges occur. Because they are confined to very limited areas, these species are especially vulnerable and risk disappearing entirely if their habitats are destroyed or taken over by fast-growing species,” siger Wen-Yong Guo. Han tilføjer, at forstyrrelser kan øge spredningen af både hurtigtvoksende og naturaliserede arter i flere regioner.
For haveejere og skovrejsningsprojekter er forskningsresultaterne især relevante, fordi valg af træarter ofte balancerer økonomi, væksttempo og plejeindsats. Når hurtigtvoksende træer prioriteres for hurtig biomasse eller hurtig skygge, kan det på kort sigt give mening i en have eller i en ung plantning. Men studiets logik peger på en vigtig faglig konsekvens: hvis plantninger ensrettes omkring få “sprinter-arter”, kan risikoen for skader ved tørke, sygdom eller storm blive mere koncentreret. Den deduktion følger af sammenhængen mellem ensartethed og sårbarhed, som forskerne beskriver: jo mere skoven domineres af ens funktionelle strategier, desto færre “backup-løsninger” findes der, når forholdene ændrer sig.
I praksis betyder det, at artsblanding og funktionel variation kan få større betydning som et robusthedsprincip, både i små haver og i større plantninger. En blanding af arter med forskellige vækststrategier kan give en mere jævn udvikling, fordi nogle træer tager fart hurtigt, mens andre langsomt opbygger struktur, vedmasse og lang levetid. Det er ikke en garanti mod skader, men det kan sprede risikoen og samtidig understøtte flere levesteder for insekter, svampe og fugle. Forskerne peger i den sammenhæng på, at skovforvaltning, restaurering og nyplantning i højere grad kan prioritere langsomt voksende og sjældne arter frem for ensidig fokus på hurtig produktion.
Kernen i budskabet er derfor ikke, at hurtigtvoksende træer i sig selv er “forkerte”, men at en systematisk forskydning mod dem kan ændre skovenes funktion. Studiet er opsummeret i Nature Plants, og hovedresultatet er, at menneskeskabte forandringer kan skubbe verdens skove mod mere ensartede, hurtigere “livsstrategier”. Hvis den udvikling fortsætter, kan det gøre det sværere at bevare de langsomt voksende arter, som i dag bidrager til stabilitet og langsigtet kulstoflagring. For beslutningstagere, skovforvaltere og havefolk peger det på et konkret valg: om plantninger skal optimeres til hurtig gevinst, eller om de skal designes til at holde til flere typer pres over lang tid.
Spørgsmål: Hvad betyder “naturaliseret” træart?
Svar: Det er en træart, der oprindeligt stammer fra et andet geografisk område, men som nu kan etablere sig og formere sig i naturen uden direkte menneskelig hjælp i det nye område.
Spørgsmål: Hvordan kan man som haveejer mindske risikoen ved nye træplantninger?
Svar: Man kan vælge flere arter med forskellige egenskaber (for eksempel forskellig tørketolerance og væksttempo) og undgå at plante mange ens træer på samme sted.
Spørgsmål: Hvorfor er langsomt voksende træer ofte vigtige i skove?
Svar: De har ofte tæt ved, lang levetid og bidrager til stabil struktur, som kan understøtte levesteder og langsigtet kulstoflagring.
Se også
