Linsers overlevelse i 2000 år kan hjælpe fremtidens afgrøder
En ny genetisk analyse af arkæologiske linser fra De Kanariske Øer afslører, at nogle af de sorter, der stadig dyrkes i dag, har en ubrudt lokal dyrkningshistorie på næsten 2.000 år. Fundet er resultatet af et forskningssamarbejde mellem Linköpings Universitet i Sverige og Universidad de Las Palmas de Gran Canaria i Spanien.
Undersøgelsen blev offentliggjort den 25. november 2025 i Journal of Archaeological Science. Ved at analysere DNA fra frø, fundet i antikke stensiloer, og sammenligne dem med nutidige linser fra både Spanien, Marokko og de kanariske øer, kunne forskerne spore udviklingen og forandringen i afgrøden gennem årtusinder.
De fundne siloer blev udhugget i utilgængelige vulkanske klippeformationer af øernes oprindelige befolkning. Det tørre, iltfattige miljø har fungeret som en naturlig tidskapsel, hvor DNA i frøene har overlevet intakt. Ifølge forskerne giver disse fund et enestående indblik i både landbrug og kulturhistorie.
Selvom europæiske søfarere nåede øgruppen i 1300-tallet, nævnes linser ikke i samtidige skriftlige kilder. De nye genetiske resultater viser dog, at linser blev introduceret allerede i 200-tallet af nordafrikanske nybyggere. Dette rykker tidspunktet for introduktion væsentligt tilbage og ændrer forståelsen af øernes tidlige landbrug.
Professor Jenny Hagenblad fra Linköpings Universitet forklarer: “Den samme type linser er blevet dyrket i næsten 2.000 år på De Kanariske Øer. Det er bemærkelsesværdigt, især fordi den oprindelige befolkning blev kraftigt reduceret, da europæerne overtog øerne. Alligevel videreførte de nye beboere afgrøderne.”
Overlevelsen skyldes sandsynligvis både genetisk tilpasning og kulturel viden, der blev overført mellem generationer – muligvis gennem ægteskaber mellem oprindelige kvinder og tilflyttere. I dag har kvinder i regionen stadig en central rolle i bevaring af viden om fødevareplanter.
Det er ikke blot en kulturel kuriositet. Linserne har udviklet modstandsdygtighed over for varme og tørke, hvilket gør dem særligt interessante i lyset af klimaforandringer. Ifølge forskerne kan disse gamle sorter derfor spille en nøglerolle i udviklingen af fremtidige, klimaberedte afgrøder.
En anden vigtig opdagelse handler om de såkaldte “Lenteja tipo Lanzarote” – et navn, der bruges på linser solgt i Spanien. Selvom de sjældent stammer direkte fra Lanzarote, har genetiske analyser vist, at de moderne spanske sorter ofte er krydsede med linser fra netop denne ø.
“Vores resultater indikerer, at Lanzarote-linser har bidraget med både navn og genetisk materiale til linser dyrket på fastlandet,” siger Jacob Morales fra Universidad de Las Palmas. “Med de klimaforandringer, vi står over for, kan denne type linse få endnu større betydning for fremtidig planteforædling.”
Projektet blev støttet af blandt andet European Research Council og det spanske videnskabsministerium. Beregningerne blev udført via det svenske NAISS-supercomputernetværk, som er delvist finansieret af Vetenskapsrådet.
Det mest markante videnskabelige resultat er, at genetisk variation mellem linser fra forskellige øer er større end tidligere antaget. Det gør det vigtigt at bevare lokale sorter særskilt, ikke blot af hensyn til kulturarv, men som potentiel buffer mod fremtidens landbrugskriser.
Læs hele studiet hos ScienceDaily.
FAQ
Hvornår blev linser først dyrket på De Kanariske Øer?
Genetiske analyser viser, at linser blev introduceret omkring år 200 e.Kr. af nordafrikanske bosættere.
Hvad er unikt ved linsers genetiske arv på øerne?
De kanariske linser har tilpasset sig varme og tørke i over 2.000 år og rummer genetiske egenskaber, der er nyttige i klimamæssigt udsatte områder.
Hvordan blev DNA fra arkæologiske frø bevaret så længe?
Frøene blev opbevaret i lufttætte klippesiloer med lav fugtighed, hvilket skabte optimale forhold for bevarelse af plantemateriale.