Mosplanters sporefrigivelse rykker uger frem på grund af klimaet
I svenske arkiver findes luftprøver, som oprindeligt blev indsamlet for at overvåge radioaktivt nedfald under Den Kolde Krig. Disse prøver, opsamlet på glasfiberfiltre, har vist sig at indeholde mere end blot partikler fra sprængninger. De har bevaret DNA fra biologisk materiale i luften – herunder fra planter. Det er netop disse prøver, der har ført til en opdagelse om, hvordan nordlige mosplanter reagerer på ændringer i klimaet.
Forskere ved Lunds Universitet har, i samarbejde med kolleger fra Umeå Universitet, analyseret luftprøver fra perioden 1979 til 2016. I disse prøver har man sporet DNA fra sporer udskilt af mosser i det nordlige Sverige. Ved at sammenligne data over tid, har forskerne dokumenteret en markant forskydning i tidspunktet for sporernes frigivelse – og ændringen er konsekvent.
Studiet viser, at sporer i dag frigives gennemsnitligt fire uger tidligere end for 35 år siden. Den maksimale koncentration af sporer i luften, som betegnes som sporetoppen, forekommer nu seks uger tidligere. Denne forskydning er observeret på tværs af 16 forskellige mosarter og -grupper og udgør et entydigt signal om biologisk tilpasning.
Det mest bemærkelsesværdige ved fundet er årsagen til ændringen. Mens man oprindeligt antog, at temperaturen i foråret ville være den primære faktor, peger analysen på efterårets temperatur året forinden som mest afgørende. Når efteråret er længere og varmere, får mosserne mere tid til at modne deres sporekapsler. Dermed er de biologisk forberedte til at frigive sporer hurtigt, når foråret indtræffer.
“The samples have proved to be an unexpected, unique and very exciting archive of DNA from wind-dispersed biological particles,” says Nils Cronberg, a botany researcher at Lund University.
“We had expected that snow thaw or air temperature in the same year as spore dispersal would be crucial, but climate conditions the year before were shown to be the most important factor,” says Fia Bengtsson, formerly a researcher in botany at Lund University, now at the Norwegian Institute for Nature Research.
En plausibel forklaring kan findes i planters tilpasningsevne gennem livscyklusser. Ligesom flerårige afgrøder reagerer på sidste års vækstforhold – tilsyneladende via en slags fysiologisk hukommelse – udviser mosser tilsvarende mønstre. Denne form for biologisk respons, som nu er dokumenteret hos mosser, er ikke tidligere observeret i så lang en tidsserie med genetiske spor.
De arkiverede luftprøver har derfor vist sig som en uvurderlig kilde til viden om vegetativ adfærd over tid. Ifølge Per Stenberg fra Umeå Universitet, som identificerede prøvernes potentiale, kan metoden udvides til at omfatte andre arter, der spreder DNA i luften. Det åbner for langtidsovervågning af økologiske ændringer uden at være afhængig af traditionelle feltstudier.
Den væsentligste deduktion er, at klimaændringer ikke kun påvirker planter i det givne år, men har en forsinket biologisk virkning. Denne forsinkelse, dokumenteret via forskydningen i mossporefrigivelse, bekræfter, at klimaets påvirkning skal analyseres over flere år for at forstå dets fulde rækkevidde. Det giver nye perspektiver på planters fænologi og vil ifølge forskerne blive inkluderet i kommende IPCC-rapporter om økosystemernes respons på global opvarmning.
Kilde: ScienceDaily – Lund University, 19. december 2025
