Ørkenplante vokser hurtigere jo varmere det bliver
I Death Valley, en af verdens varmeste steder, overlever kun de mest tilpassede livsformer. Temperaturen overstiger ofte 49 grader celsius, og de fleste planter ville visne på få timer. Alligevel trives en særlig planteart under disse ekstreme forhold.
Den amerikanske ørkenplante Tidestromia oblongifolia har vist sig at være usædvanlig modstandsdygtig over for varme. Forskere fra Michigan State University har undersøgt plantens adfærd og opdaget, at den faktisk vokser hurtigere, jo varmere omgivelserne bliver. Studiet blev offentliggjort i Current Biology den 9. november 2025.
Forskerne simulerede Death Valleys barske klima i laboratoriet ved hjælp af specialbyggede vækstrum. Disse kamre udsatte planterne for kraftig sollys og dramatiske temperaturudsving. Resultatet var overraskende. I løbet af ti dage tredoblede T. oblongifolia sin biomasse, mens andre beslægtede varme-tolerante arter helt stoppede væksten.
Det afgørende fandt sted på celleniveau. Planternes mitokondrier – energiproducerende enheder – rykkede tættere på kloroplasterne, hvor fotosyntese foregår. Samtidig ændrede kloroplasterne form til en hidtil uset “koplignende” struktur. Disse tilpasninger menes at øge effektiviteten af kuldioxidoptag og dermed energiproduktion under varmebetingelser.
Inden for 24 timer justerede tusindvis af gener deres aktivitet. Blandt de mest aktive var dem, der beskytter fotosyntetiske proteiner og membraner. Planten producerede desuden større mængder af enzymet Rubisco activase, som hjælper med at opretholde fotosyntesen under varme forhold. Rubisco er kendt som det vigtigste enzym i kulstofbindingen i planter.
Efter blot to dage i høj varme havde planten udvidet sin fotosyntetiske komfortzone markant. Dens optimale fotosyntesetemperatur steg til 45 grader celsius – højere end nogen registreret afgrøde ifølge offentlige data fra FAO. Denne evne til hurtig biologisk tilpasning giver en hidtil uset indsigt i fremtidens planteavl.
Ifølge professor Seung Yon “Sue” Rhee, som ledte forskningsarbejdet, kan denne opdagelse hjælpe landbruget med at forberede sig på globale temperaturstigninger. Klimamodeller fra IPCC forudser op til fem graders stigning inden år 2100. Dette truer udbyttet af vigtige afgrøder som hvede, majs og sojabønner.
“Tidestromia oblongifolia viser, at planter har potentialet til at tilpasse sig ekstreme temperaturer,” udtalte Rhee. “Hvis vi kan overføre disse mekanismer til fødevareafgrøder, kan det få afgørende betydning for global fødevaresikkerhed.”
Traditionelt har planteforskning fokuseret på velkendte arter som ris og majs. Rhee argumenterer nu for at udvide fokus til ekstremt tilpassede arter. Ørkenplanter som T. oblongifolia har brugt millioner af år på at udvikle strategier, som kan blive afgørende for at overleve i et varmere klima.
Forskerteamet bruger allerede deres fund til at undersøge, hvordan generne og cellestrukturen hos T. oblongifolia kan overføres til afgrøder. Det omfatter både genomik og live-billedanalyse, som muliggør præcis kortlægning af cellernes reaktioner på varme.
Studiet åbner for nye perspektiver i planteforskning og bæredygtigt landbrug. Det demonstrerer, at løsninger på fremtidige problemer ofte findes i naturens mest ekstreme miljøer – og i organismer, som hidtil er blevet overset.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilken temperatur trives Tidestromia oblongifolia bedst ved?
Planten har en optimal fotosyntesetemperatur på ca. 45 grader celsius.
Hvilket enzym øger planten for at modstå varme?
Den øger produktionen af Rubisco activase, som stabiliserer fotosyntesen.
Hvordan ændrer kloroplasterne sig ved varme?
De får en unik kopform, som muligvis forbedrer kuldioxidgenbrug og energiproduktion.
