Skovrydning truer regnmønstre og øger tørkerisiko i landbruget
Et nyt studie fra University of California San Diego har identificeret en ofte overset faktor med direkte konsekvenser for landbrugsproduktionen: regnens oprindelse. Forskere har analyseret næsten 20 års satellitdata og kortlagt, hvor i verden nedbør primært stammer fra – enten oceaner eller landbaserede kilder som jord og skove. Resultatet viser en markant sammenhæng mellem nedbørens kilde og sårbarheden i afgrødesystemer.
Regn, der opstår fra oceanisk fordampning, transporteres over lange afstande af vejrformationer som monsunregn og tropiske storme. Denne type nedbør er generelt mere intens og stabil. I modsætning hertil opstår landbaseret nedbør, også kaldet genbrugte regnmængder, lokalt og er drevet af fordampning fra nærliggende vegetation og jord. Ifølge studiet fører en høj andel af landbaseret nedbør til større tørkerisiko og svingende udbytter, især i områder med intensivt landbrug.
Forskningen, offentliggjort i december 2025 i Nature Sustainability, viser, at når mere end ca. én tredjedel af nedbøren stammer fra landjorden, falder jordfugtigheden, og afgrøder bliver mere udsatte. Dette gælder særligt i regioner med lav skovdækning og begrænsede vandreserver, hvor landmænd er afhængige af præcis vanding og stabile nedbørsmønstre for at opretholde udbyttet.
”Our work reframes drought risk — it’s not just about how much it rains, but where that rain comes from,” udtalte Yan Jiang, postdoc ved UC San Diego og Scripps Institution of Oceanography. Ifølge Jiang er det afgørende at forstå, om nedbøren stammer fra oceaniske eller terrestriske kilder, når man skal forudsige tørke og planlægge landbrugsindsatser.
To geografiske områder er særligt sårbare ifølge analysen: det amerikanske Midwest og det østlige Afrika. I Midwest, hvor store dele af landbruget er afhængigt af fugt fra nærliggende jord og vegetation, skaber tørre perioder et selvforstærkende mønster. Når jorden udtørrer, fordamper der mindre fugt til atmosfæren, hvilket reducerer chancen for fremtidig regn – og dermed skabes en tørkecyklus.
I Østafrika truer en anden mekanisme. Den hastige udvidelse af landbrugsarealer sker ofte på bekostning af regnskove, som tidligere fungerede som en vigtig kilde til fordampet fugt. Når disse skove fældes, reduceres det lokale regnfald, hvilket sætter fødevaresikkerheden i fare. Ifølge Jiang kan dette føre til en negativ spiral, hvor landbruget udvider sig på bekostning af netop de økosystemer, som understøtter det.
”This creates a dangerous conflict,” siger Jiang. “Farmers are clearing forests to grow more crops, but those forests help generate the rainfall that the crops depend on.”
Studiet dokumenterer også, at skove fungerer som “naturlige regngeneratorer”. Gennem transpiration frigiver træer store mængder fugt til atmosfæren, som hjælper med at danne regnskyer over omkringliggende områder. Denne proces understøtter ikke blot biodiversitet, men fungerer som et klimastabiliserende element i landbrugsøkosystemer.
Jiang og hendes kollegaer har udviklet et satellitbaseret kortlægningsværktøj, der kan hjælpe beslutningstagere med at identificere regioner i risiko. Værktøjet kan bruges til at målrette investeringer i jordfugtighedsbevarelse, vandingsteknologi og skovgenopretning – og dermed understøtte en mere robust fødevareproduktion i et ændret klima.
Et centralt resultat i studiet er, at relationen mellem landbrugspraksis og nedbør ikke er lineær. Ændringer i arealanvendelse – især afskovning – har ikke kun lokale konsekvenser, men også atmosfæriske effekter, som kan ændre regnmønstre i hele regioner. Dermed bliver økosystemernes rolle i landbrugsplanlægning endnu vigtigere fremover.
Kilde: University of California – San Diego
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er betydningen af regnens oprindelse for landbruget?
Oprindelsen bestemmer regnmønstres stabilitet. Oceanisk nedbør er mere jævn, mens landbaseret regn er mere lokal og svingende.
Hvordan påvirker skovrydning regnmængder i landbrugsområder?
Skovrydning reducerer den fugt, der frigives til atmosfæren, og dermed dannelsen af regnskyer, hvilket kan føre til lavere nedbør.
Hvordan kan landmænd mindske risikoen for tørke i områder med landbaseret regn?
Gennem bevarelse af jordfugt, effektive vandingssystemer og genopretning af vegetation kan risikoen reduceres betydeligt.



