Udenlandsk havevane: Lupinens oprindelse og økologiske betydning
Lupin (Lupinus polyphyllus), ofte kaldet have-lupin, har sine rødder i den vestlige del af Nordamerika, fra Alaska og British Columbia til Californien og Wyoming. Den blev introduceret til Europa omkring 1826 som pryd- og jordforbedringsplante.
Med tiden udviklede den sig til en udbredt haveplante, men dens evne til at sprede sig har vist sig at have markante økologiske konsekvenser. På steder som Finland og andre nordiske lande regnes den i dag som invasiv.
Lupinen har dobbelte virkninger i økosystemet. Dens rodknolde tillader nitrogenbinding, hvilket forbedrer jordens frugtbarhed og gør den velegnet som grøngødning. Samtidig indeholder planten toksiske alkaloider, som kan udvaskes til jord og vand og potentielt belaste både miljø og drikkevand.
Der kan derfor udledes, at selvom lupinens nitrogenbinding øger jordfrugtbarheden, kan dens toksiske alkaloider og spredning til naturlige steder modvirke de gavnlige effekter og bidrage til en netto negativ påvirkning af naturlige økosystemer.
På trods af et udbredt syn af lupin i danske haver, er dens tilstedeværelse i naturen problematisk. Den kan dominere vejkanten og vilde enge, trænge andre plantearter og beskadige levesteder for truede arter såsom en række sjældne engeplanter i Norden.
Desuden viser studier, at lupinens spredning i Europa forventes at stige med klimaopvarmning. Den kan fuldføre sin blomstring og frøsætning selv i nordlige områder, hvilket gør dens kontrol stadig vigtigere.
Kilde: Wikipedia: Lupinus polyphyllus
Ofte stillede spørgsmål
- Hvor kommer Lupinus polyphyllus oprindeligt fra?
- Den stammer fra vestlige Nordamerika – fra Alaska og British Columbia til Californien og Wyoming.
- Hvordan påvirker lupin jordens næringsbalance?
- Den binder kvælstof i rodknolde og forbedrer jordfrugtbarheden, men det stimulerer også aggressive vækst på bekostning af andre arter.
- Står lupin i vejen for truede vilde planter?
- Ja, ved at dominere blomsterkanten og invasive områder kan den fortrænge sårbare plantearter, særligt i lavbundsenge.
Anbefalet til dig
Forfatter
Torben Askesen
Med en baggrund i Plante- og Fødevarevidenskab, kombinerer Torben den nyeste forskning med praktisk erfaring direkte fra mulden.
- August-beskæring aktiverer stenfrugttræers skjold mod svamp
- Brombærs auxin-ophobning gør spidsnedkroging til effektiv formering
- Kalium forhindrer sprækkede tomater efter regn
- Tidligere blomstring forstyrrer naturens balance
- Planters rodnet vokser markant under ekstrem tørke
- Forstå frøtyper og red næste års høst fra udtørring
- Forebyg hjertemuld i rødbeder med rette mængde bor
