Formering i oktober: Vinterstiklinger giver stærke bærbuske

Oktober måned markerer en afgørende overgangsperiode i haven, hvor mange flerårige bærbuske såsom solbær, ribs og stikkelsbærbuske går i fysiologisk dvale. Løvfaldet signalerer, at planternes overjordiske vækst er indstillet for sæsonen. Denne hviletilstand skaber optimale betingelser for formering med træagtige stiklinger, da plantens saftspænding falder, og energien effektivt samles i grene og stammevev.

Fysiologiske undersøgelser fra Aarhus Universitet publiceret den 15. oktober 2021 viser, at vegetativ formering i dvaleperioden drager fordel af stabil jordfugtighed og faldende lufttemperaturer. Når bladene er kastet, ophører fordampningen fra planten fuldstændigt. Dette kan sammenlignes med at lukke for en utæt vandhane, mens væsketrykket i rørsystemet opretholdes uden svind. Stiklingen undgår derved udtørringsstress.

For at sikre en høj succesrate skal gartnere vælge kraftige, etårige skud med en tykkelse svarende til en almindelig blyant. Skuddet skæres til i stykker på cirka tyve centimeters længde. Det nederste snit lægges vandret lige under et knopled, mens det øverste snit lægges skråt et par millimeter over en knop. Det skrå snit sikrer, at regnvand let løber af, hvilket mindsker risikoen for svampeinfektioner i snitfladen.

Stiklingerne placeres derefter i en løs og veldrænet jordblanding, enten direkte i jorden eller i dybe potter. Det er afgørende, at mindst to tredjedele af stiklingen stikkes ned i jorden, så kun få knopper er synlige over overfladen. Jorden omkring stiklingen trykkes let til for at sikre god kontakt mellem bark og jordpartikler, hvilket øger den kapillære vandoptagelse i den kalusvæv, der dannes over snitfladen.

Data fra markforsøg viser en klar sammenhæng mellem lav fordampningsrate og tidlig roddannelse i de sene efterårsmåneder. Ud fra disse fakta kan det logisk udledes, at vinterstiklinger opnår en markant vækstfordel frem for forårsstiklinger. Da rodnettet påbegynder sin udvikling i de frostfrie perioder af vinteren, står planten klar med et etableret optagelsessystem, så snart forårssolen og varmen udløser det første løvspring.

Denne naturlige forankring betyder, at de nye bærbuske bliver betydeligt mere modstandsdygtige over for tørkeperioder i den efterfølgende sommersæson. Yderligere detaljer om planters overvintring og fysiologiske tilpasninger kan læses hos Aarhus Universitet, som forsker i bæredygtig dyrkning. Metoden kræver hverken opvarmede drivhuse eller specialudstyr til haveejeren.

Processen kræver minimal pasning hen over vinteren, da regn og lave temperaturer holder jorden naturally fugtig. Det er blot nødvendigt at kontrollere, at hård frost ikke skubber stiklingerne op af jorden. Ved at benytte denne enkle og traditionelle gartnerteknik kan man effektivt forøge antallet af bærbuske i haven uden væsentlige omkostninger eller kompliceret arbejdsindsats.

Ved løvspring om foråret vil de vellykkede stiklinger hurtigt sætte nye skud. Det anbefales at lade dem stå uforstyrret på deres plads indtil det følgende efterår, hvor de har udviklet et tilstrækkeligt stærkt rodsystem til at blive omplantet til deres endelige voksested i haven. Denne langsomme opbygning sikrer sund og levedygtig vækst på lang sigt.