Brugen af køkkenaffald som gødning er ikke kun økonomisk og miljøvenlig. Den giver også mulighed for at kontrollere, hvilke næringsstoffer planterne får tilført. En række almindelige madrester indeholder nemlig netop de mineraler og organiske forbindelser, som planter kræver for at udvikle sig optimalt.
Blandt de mest benyttede køkkenrester er kaffegrums. Ifølge Better Homes & Gardens indeholder brugt kaffe kalium, magnesium og nitrogen. Disse tre næringsstoffer understøtter især bladudvikling og rodvækst. Kaffegrums kan enten spredes direkte i jorden eller blandes med vand og bruges som en mild flydende gødning.
Et andet effektivt gødningsmiddel er æggeskaller. De er rige på calcium, som planter anvender til celledannelse og modning af frugter. Skallerne bør knuses grundigt for at lette optagelsen i jorden. I nogle tilfælde kan man endda tørre dem og pulverisere dem som en slags langsomt frigivende næringskilde.
Bananskræller rummer både kalium og fosfor – essentielle komponenter i blomstring og frugtsætning. Skrællerne kan graves direkte ned i jorden tæt ved planternes rødder eller udblødes i vand i 24–48 timer. Den resulterende væske fungerer som flydende “banante”, der gradvist frigiver sine næringsstoffer ved vanding.
En alternativ metode til hurtigere næringsoptagelse er at fremstille flydende gødning, også kaldet “kompostte”. Ifølge guiden på bloggen Our Nook of the Woods kan man samle grøntsagsrester i en beholder med låg og dække dem med vand i 3–7 dage. Gæringen trækker næringsstofferne ud, og væsken kan herefter bruges til at vande planter direkte – på samme måde som man trækker te.
For dem, der ønsker en mere avanceret og kontinuerlig proces, er ormekompostering (vermicompost) en mulighed. Ifølge Wikipedia bruger denne metode særlige kompostorme, som nedbryder organisk affald og omdanner det til mikrobiologisk rig kompost. Det færdige produkt indeholder både makro- og mikronæringsstoffer, samt mikroorganismer, der fremmer jordens sundhed.
Det er dog vigtigt at skelne mellem, hvad der kan og ikke kan bruges. Citrusfrugter og løg kan for eksempel virke antibakterielle og hæmme de mikroorganismer, der nedbryder organisk materiale. Kød- og mejeriprodukter frarådes ligeledes, da de kan tiltrække skadedyr og skabe ubalance i kompostens pH-værdi.
Selvom hjemmelavet plantegødning ikke nødvendigvis virker lige så hurtigt som kemiske alternativer, skaber den en mere bæredygtig og naturlig næringscyklus. Samtidig giver den bedre jordstruktur og mikrobiologisk mangfoldighed på længere sigt.
Som det er fremhævet af flere haveeksperter, handler det i sidste ende om at forstå planternes behov og vælge den metode, der bedst matcher ens egne muligheder og affaldsstrømme.
FAQ
Hvilke typer køkkenaffald bør undgås i hjemmelavet gødning?
Kød, fisk, mejeriprodukter og citrusfrugter bør undgås, da de kan skabe dårlig lugt, tiltrække skadedyr og hæmme mikroorganismer i komposten.
Hvor hurtigt virker hjemmelavet flydende gødning?
Flydende gødning baseret på udtræk fra frugtskræller og grøntsagsrester kan have effekt inden for 3–7 dage, afhængigt af koncentration og plantetype.
Kan kaffegrums bruges til alle plantetyper?
Kaffegrums er bedst til planter, der trives i let sur jord, som hortensia, bregner og tomater. Til neutrale eller basiske jordtyper bør det bruges med forsigtighed.