Hvad må man komme i komposten? En praktisk guide til danske husholdninger

pexels.com foto af Jari Lobo: kompostering med æggeskaller
pexels.com foto af Jari Lobo: kompostering med æggeskaller
Kompostering er en enkel og effektiv måde at genanvende organisk affald på hjemmeadressen. Alligevel hersker der ofte forvirring om, hvilke materialer der må og ikke må lægges i kompostbunken. Usikkerheden skyldes dels sundhedsrisici og dels praktiske udfordringer i forhold til lugt og skadedyr.

Hjemmekompostering, som typisk foregår i åbne beholdere, nedgravede kasser eller isolerede termobeholdere, kræver balance. For at sikre korrekt nedbrydning skal komposten indeholde både “grønt” materiale (højt indhold af kvælstof) og “brunt” materiale (højt indhold af kulstof). Grønt affald inkluderer madrester og friske planter, mens brunt affald dækker over tørre blade, savsmuld og pap.

En ubalanceret kompost kan føre til uønsket gæring, lugt, eller tiltrække skadedyr som rotter og fluer. Derfor er det vigtigt at kende forskel på, hvad der fremmer nedbrydning – og hvad der forstyrrer den.

Hvad bør man komme i komposten?

  • Råt grøntsags- og frugtaffald
  • Rotte grøntsager og frugt uden olie eller salt
  • Kaffefiltre og -grums
  • Teposer uden plastik
  • Æggeskaller (knuste)
  • Afklippet græs, visne blomster og blade
  • Nedbrudt papir og pap uden farvet tryk
  • Halm, hø og savsmuld (ubehandlet træ)

Disse materialer bidrager med vigtige næringsstoffer og struktur til komposten. For eksempel tilfører kaffegrums og grøntsagsrester kvælstof, som fremmer mikrobiologisk aktivitet, mens pap og tørre blade sikrer luftcirkulation og reducerer risikoen for anaerob nedbrydning.

Hvad bør man ikke komme i komposten?

  • Kød og fisk – både råt og tilberedt
  • Mejeriprodukter som ost og mælk
  • Mad med olie, smør eller dressing
  • Saltede eller krydrede madrester
  • Brød, kager og pasta (tiltrækker rotter)
  • Kattebakker og hundeefterladenskaber
  • Syge planter eller invasive arter

Disse materialer udgør en hygiejnisk risiko i hjemmekompost og kan tiltrække skadedyr. Kød og mejeriprodukter går i forrådnelse under anaerobe forhold og udvikler svovlholdige forbindelser, som skaber kraftige lugtgener. Samtidig kræver det høje temperaturer (over 55°C) at nedbryde patogener i animalske produkter – niveauer som sjældent opnås i private beholdere.

Hvad med tilberedte grøntsager?

Let tilberedte grøntsager, som fx dampet broccoli eller kogte gulerødder uden salt og fedt, kan godt komposteres. Problemer opstår først, når grøntsagerne er tilberedt med olie, smør eller krydderier, da disse ingredienser forstyrrer mikroorganismerne og kan forsinke nedbrydningen. I disse tilfælde bør de undlades.

Særlige metoder for avanceret kompostering

Selvom almindelig hjemmekompostering bør undgå kød og mejeri, findes der metoder som Bokashi – en fermenteringsbaseret kompostering i lukkede beholdere – som tillader alle slags madrester. Denne metode kræver dog efterbehandling i jord og er ikke egnet for alle husholdninger.

Et spørgsmål om balance

En veldesignet kompostbunke indeholder cirka to dele “brunt” materiale for hver del “grønt”. Hvis komposten er for våd eller lugter, tilføj mere tørt og kulstofrigt materiale. Omvendt, hvis nedbrydningen er langsom, tilsæt kvælstofrige rester.

Ved korrekt sortering og forståelse af affaldets sammensætning kan en gennemsnitlig dansk husstand ikke alene reducere mængden af husholdningsaffald, men også producere næringsrig muld til haven.

Kilde: U.S. Environmental Protection Agency (EPA)

Ofte stillede spørgsmål

1. Kan man komme brød i komposten?

Det frarådes, da brød hurtigt mugner og tiltrækker skadedyr som rotter og fugle.

2. Må man kompostere æggeskaller?

Ja, æggeskaller er rige på kalk og gavnlige i kompost, især hvis de knuses først.

3. Kan man bruge kompost fra haven til spiselige afgrøder?

Ja, hvis komposten er fuldt nedbrudt og fri for patogener og forurening, kan den bruges i køkkenhaven.

Tagget: