Boise State kobler planteliste og fotos i globalt planteoverblik
At holde styr på verdens planter er blevet en stadig større opgave, fordi viden, navne og beskrivelser er spredt på tværs af databaser, floraværker og museer. Boise State University har nu knyttet sin database Flora of the World tættere til den internationale indsats World Flora Online, der arbejder for et samlet, digitalt overblik over kendte planter. Boise State beskriver samarbejdet som et bidrag til at gøre den globale “plantefortegnelse” mere komplet og brugbar i naturbeskyttelse.
Boise State peger på, at der findes omkring 400.000 plantearter på Jorden, og at netop mængden gør det vanskeligt at skabe en entydig liste over navne og arter. Flora of the World blev grundlagt af den Idaho-baserede botaniker Christopher Davidson og hans hustru Sharon Christoph, som rejste til over 45 lande for at dokumentere blomstrende planters familier i deres naturlige levesteder. Projektets metode har været at kombinere fysiske planteprøver med systematiske fotos i felten, særligt fra biodiversitetshotspots.
Ifølge Boise State overdrog Davidson inden sin død hjemmesiden og projektet til universitetet, og ansvaret ligger nu hos lektor Sven Buerki, der er udnævnt til Dr. Christopher Davidson Endowed Chair in Botany. Boise State oplyser, at Davidson og Christoph før COVID-19-pandemien manglede otte familier for at have dokumenteret deres mål på 430 familier af blomstrende planter. I dag rummer databasen ifølge universitetet 232.000 fotos i høj kvalitet fordelt på 479 plantefamilier, som blandt andet bruges af taksonomer, økologer og naturforvaltere.
I slutningen af 2025 blev Flora of the World medlem af World Flora Online, som er en international satsning for at samle viden om verdens plantearter i ét fælles overblik. World Flora Online beskriver sig selv som et værktøj for planlæggere og beslutningstagere i naturbeskyttelse og angiver, at platformen omfatter 381.476 accepterede arter, hvoraf beskrivelser foreløbig dækker 39%. Konsortiet oplyser desuden at have 61 medlemsinstitutioner, hvilket giver en organisatorisk ramme for at standardisere navne, beskrivelser og kilder på tværs af lande.
Boise State fremhæver, at den nye kobling kan hjælpe World Flora Online med at udarbejde beskrivelser af kendte planter ved at bruge projektets billedmateriale. For Buerki handler det i høj grad om, at navngivning er en forudsætning for forskning og forvaltning. “You can’t research an organism if you can’t name it,” siger han i Boise States omtale.
I samme tekst beskriver han også værdien af netværket: “This gives us access to a hub of more than 55 institutions all over the world.” Set fra et praktisk perspektiv kan den type standardisering sammenlignes med et bibliotekskatalog: Hvis samme bog ligger registreret under flere titler, bliver det svært at finde, citere og vurdere den. En ensartet taksonomi gør det tilsvarende lettere at sammenholde rødlister, habitatdata og udbredelseskort, fordi arterne kan genkendes entydigt på tværs af systemer.
En nærliggende konsekvens er, at naturforvaltning kan reagere hurtigere, når en art vurderes truet, eller når et område udpeges til beskyttelse, fordi data ikke først skal “oversættes” mellem navnestandarder. Boise State beskriver, at Buerki siden 2024 har arbejdet med at gøre Flora of the World mere tilgængelig og at tilpasse den til internationale biodiversitetsstandarder, og at en opdateret version blev udgivet sidst i 2025. Han skal desuden deltage i et møde i World Flora Online i Edinburgh i februar 2026, hvor samarbejdet kan udbygges.
Universitetet fremhæver også, at Sharon Christophs støtte har været central for at fastholde projektet, og at Davidson efterlod sig en specialiseret naturhistorisk bogsamling, som på sigt skal doneres til Boise State, når der etableres passende opbevaring. For offentligheden og for fagfolk kan værdien af et samlet planteoverblik også blive mere håndgribelig i have- og genopretningsprojekter. Når arter beskrives og navngives ensartet, bliver det lettere at vælge korrekt plantemateriale til lokale bestøvervenlige tiltag, frøindsamling og restaurering af naturtyper, fordi arter og slægter ikke forveksles på tværs af databaser og handelsnavne.
Det er en indirekte, men vigtig følge af arbejdet med en samlet planteliste, at færre beslutninger i praksis bygger på usikre eller uklare artsidentiteter.
Kilde: Boise State University
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er en “accepteret art” i en planteliste?
Det er et artsnavn, som den ansvarlige taksonomiske reference anerkender som gyldigt, i modsætning til synonymer eller historiske navne.
Hvorfor er fotos vigtige i taksonomi?
Fotos dokumenterer kendetegn i felten, som kan støtte artsbestemmelse og beskrivelser, især når fysiske prøver er få eller svært tilgængelige.
Hvordan kan standardiserede plantenavne hjælpe naturbeskyttelse?
De gør det lettere at sammenkæde data om udbredelse, trusselsstatus og levesteder, så vurderinger og indsatser kan koordineres på tværs af lande og databaser.
