Gammel landbrugsjord bliver til vild blomstereng uden såning

Et langvarigt geografisk forskningsprojekt fra University College London har vist, at nedlagt landbrugsjord kan genoprette sig selv helt naturligt og udvikle sig til en artsrig eng med vilde blomster. Denne opdagelse udfordrer den udbredte antagelse i naturbeskyttelse om, at genopretning af artsrige græsarealer nødvendigvis kræver dyre kommercielle frøblandinger eller omfattende tekniske indgreb.

Undersøgelsen blev publiceret i tidsskriftet Restoration Ecology og fulgte ændringerne i plantelivet over en periode fra 2011 til 2022. Forskerne undersøgte en to hektar stor mark i North Norfolk, hvor landbrugsdriften stoppede efter den sidste afgrøde af raps i 2005. Markens regeneration skete helt uden såning og var kun underlagt en traditionel årlig høslet sidst på sommeren.

I løbet af en observationstid på 10 til 15 år forvandlede den tidligere mark sig til et artsrigt levested. Det gennemsnitlige antal plantearter inden for de faste prøvefelter blev fordoblet fra cirka 10 arter i 2011 til næsten 20 arter i 2022. Lokalt sjældne arter som eng-gøgeurt, moskus-star, gul rangel og mark-tusindgylden etablerede sig helt spontant i området.

Gennem årene etablerede tusindvis af orkidéer sig naturligt på marken sammen med store populationer af gul rangel. Begge disse plantegrupper betragtes af botanikere og økologer som vigtige indikatorer på en succesfuld genopretning af engarealer. Registreringerne i området viste en jævn stigning i artsdiversiteten gennem hele undersøgelsesperioden.

Projektlederen Carl Sayer, professor i ferskvandsøkologi, udtalte om undersøgelsen: ‘Our study shows that resisting seeding and allowing nature to lead may be worth trying a lot more in wildflower meadow restoration.’ Han uddybede endvidere: ‘Natural plant recovery better safeguards genetic diversity than seeding and ensures that local species thrive, making meadows less generic.’

Professor Carl Sayer kommenterede desuden det presserende behov for naturgenopretning: ‘As things stand the UK needs nature recovery fast, at big scales. In the push to achieve this goal our study poses the question: should we be employing patience over seed packet more often?’ Citatet understreger behovet for at genoverveje etablerede metoder i moderne naturbeskyttelse.

Forskerne vurderer, at vilde dyr som rådyr har spillet en afgørende rolle ved at transportere frø til området. Korrelationen mellem dyreaktivitet og fremkomsten af nye plantearter tillader den logiske slutning, at faunaen fungerer som et naturligt logistiknetværk. Ligesom et budbringersystem i en by bringer dyrene biologisk materiale fra fjerne levesteder direkte ind i det genoprettede område.

Genopretningsmetoden sikrer samtidig den genetiske mangfoldighed blandt de lokale plantepopulationer, hvilket gør engene mere modstandsdygtige over for klimaforandringer. Traditionel høslet kombineret med naturens egen spontanitet skaber unikke økosystemer, der gavner bestøvende insekter, fugle og mindre pattedyr uden brug af universelle eller standardiserede frøblandinger fra frøhandlere.

Denne enkle tilgang til genopretning af biodiversitet giver vigtig viden til fremtidige miljøprojekter i både Storbritannien og resten af Europa. Det viser, at tålmodighed kan erstatte dyre indkøb i arbejdet med at skabe sundere landskaber. Yderligere detaljer om rapporten kan læses hos University College London, som har distribueret undersøgelsens resultater.