Skovrejsning i Danmark: Derfor virker det ikke som vi tror

Skovarealet vokser i Danmark, men skovenes kvalitet halter efter. Ny forskning fra Uganda viser, at passiv skovvækst sjældent fører til hverken høj biodiversitet eller brugbart tømmer – og netop dén indsigt kan være afgørende for dansk skovpolitik.

Danmark får mere og mere skov. Ifølge Danmarks Statistik er det samlede skovareal steget med over 25 procent siden 1990. Men som en ny artikel fra DR påpeger, vokser træerne ikke ind i himlen. Mange af de nye skove består af ensartede arter og lavdiverse beplantninger med begrænset økologisk og økonomisk værdi.

Samtidig bringer et internationalt studie fra Uganda, offentliggjort i tidsskriftet PLOS ONE, fornyet fokus på netop dette paradoks. Forskerne undersøgte effekten af forskellige skovbrugsmetoder i Budongo-skoven, hvor man i årtier har forsøgt at genoprette tømmerressourcer. Deres konklusion er klar: Naturlig regenerering er ikke nok. Uden aktiv indsats som genplantning og pleje, mister skovene deres funktion og potentiale.

Fælles udfordring: Skovvækst uden substans

Studiet fra Uganda viste, at selv områder, der fik lov at vokse naturligt efter skovhugst, ikke genetablerede de værdifulde træarter. De mest produktive områder var dem, hvor man aktivt havde plantet arter som mahogni og fjernet konkurrenter med arboricider.

Selvom klimazonen og arternes navne er forskellige, kender danske skove samme udfordring. I flere danske skovplantningsprojekter bliver der fokuseret på kvantitet frem for kvalitet. Det kan føre til biologisk fattige plantager, der ikke lever op til ambitionerne om biodiversitet, kulstofbinding og langsigtet tømmerproduktion.

Behov for aktiv skovforvaltning i Danmark

I DR’s artikel understreges det, at selvom flere træer er godt for klimaet, er det afgørende, hvilken type skov vi planter. Hvis træerne ikke får mulighed for at vokse sig stærke og sunde, vil deres evne til at lagre CO₂ og støtte biodiversitet være begrænset.

Og her giver forskningen fra Uganda en vigtig lektion: Passiv skovrejsning virker sjældent. Aktiv forvaltning – såsom selektiv udtynding, artsdiversificering og målrettet genplantning – er nødvendig for at opnå robuste skovøkosystemer. Det gælder i troperne såvel som i tempererede klimaer.

Konsekvenser for den almindelige dansker

For mange danskere virker skovplantning som en ubetinget positiv handling. Træer absorberer CO₂, og flere grønne områder er noget de fleste støtter. Men en dårlig forvaltet skov kan hurtigt blive en grøn illusion. Hvis træerne vokser langsomt, er artsfattige eller dør tidligt, opfylder skoven ikke sit formål.

Ved at prioritere aktiv forvaltning, baseret på data og erfaring som den fra Uganda, kan Danmark sikre, at fremtidens skove bliver sunde, bæredygtige og værdifulde – både for klima, natur og økonomi.

Et spørgsmål om balance

Danmark har ambitiøse mål om mere skov. Men spørgsmålet er ikke kun, hvor mange træer vi planter – men hvordan vi gør det. Ved at tage ved lære af internationale studier og erkende behovet for pleje og langsigtet planlægning, kan dansk skovbrug bidrage med mere end blot grønne flader. Det handler om kvalitet frem for kvantitet.

Kilde: PLOS ONE

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er konsekvenserne af passiv skovplantning?

Passiv skovplantning kan føre til lav biodiversitet, dårlig kulstoflagring og begrænset økonomisk udbytte, da træarterne ikke nødvendigvis udvikler sig optimalt uden pleje.

Hvad er fordelene ved aktiv skovforvaltning?

Aktiv skovforvaltning forbedrer vækst, biodiversitet og modstandsdygtighed ved at sikre de rette arter, lysforhold og næringsbalance i skoven.

Hvordan påvirker skovkvalitet klimaindsatsen?

Højkvalitets skove optager og lagrer mere CO₂, beskytter mod erosion og understøtter levesteder for mange arter – og dermed styrker de den samlede klimaindsats markant.