Rødderne der ændrede os: Planterne bag menneskets evolution

I millioner af år har menneskets udvikling været tæt forbundet med de omgivelser, det levede i. En ny undersøgelse fra Dartmouth College peger nu på, at vores tidlige forfædre ændrede deres kostvaner markant, før kroppen overhovedet var tilpasset til det. Det handler ikke om jagt eller kød – men om planter, der voksede under jorden.

Studiet viser, at tidlige homininer for omkring 3,8 millioner år siden begyndte at spise græsagtige planter – såkaldte graminoider – og især de stivelsesholdige lagringsorganer som knolde og løg. Disse planter er energirige og udbredte, men svære at nedbryde uden tilpasninger i tandsæt og fordøjelsessystem. Alligevel tyder fossile fund på, at vores forfædre tilpassede deres adfærd, længe før deres tænder ændrede sig.

Forskerne analyserede kulstof- og ilt-isotoper i fossile tænder for at identificere, hvilke planter homininer havde spist. Disse kemiske signaturer afslører, at de tidligt vendte sig væk fra frugter og blomster og begyndte at indtage græsser og underjordiske plantedele. Den fysiske tilpasning i form af længere kindtænder opstod dog først op mod 700.000 år senere.

Hvordan landplanter overlevede miljømæssige stressfaktorer gennem 600 millioner års evolution

Det fænomen, hvor adfærdsændringer opstår før fysiske tilpasninger, kaldes “behavioral drive.” Ifølge hovedforfatter Luke Fannin giver fundene et klart billede: “We can definitively say that hominins were quite flexible when it came to behavior and this was their advantage.” Denne fleksibilitet blev en drivkraft i den menneskelige evolution.

Fossile tænder fra arter som Australopithecus afarensis og Homo rudolfensis blev undersøgt sammen med tænder fra samtidslevende primater. Alle tre grupper ændrede kost omkring samme tid, men kun homininer fortsatte med at forfine deres brug af graminoider. Isotopernes ændring i Homo rudolfensis for 2,3 millioner år siden tyder på øget forbrug af iltfattige, underjordiske plantedele.

Disse underjordiske organer – herunder knolde og corms – indeholder betydelige mængder kulhydrater. Det gør dem til en stabil og rig energikilde året rundt. Tidlige mennesker med simple stenværktøjer havde desuden let adgang til dem og stod overfor begrænset konkurrence fra andre dyr.

“We propose that this shift to underground foods was a signal moment in our evolution” siger Fannin. Udviklingen af længere og mere robuste kindtænder fulgte først senere med arter som Homo habilis og Homo ergaster, hvor tandsættet blev bedre egnet til at tygge kogte eller ristede plantedele.

Ifølge antropolog Nathaniel Dominy har denne adfærdsændring haft dybtgående konsekvenser: “One of the burning questions in anthropology is what did hominins do differently that other primates didn’t do? This work shows that the ability to exploit grass tissues may be our secret sauce.” Graminoider, som også dækker over ris, hvede og majs, udgør i dag kernen i verdens fødevaresystem.

Forskernes konklusion peger på, at evnen til at udnytte visse planter – snarere end jagt eller redskaber alene – kan have været det, der banede vejen for menneskets succes. Plantebiologi og menneskelig adfærd har dermed været tættere forbundne, end man hidtil har antaget.

Kilde:

Dartmouth College

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er graminoider?

Graminoider er en gruppe planter, der omfatter græsser, halvgræsser og star. De er kendetegnet ved lange, smalle blade og omfatter mange af verdens vigtigste afgrøder.

Hvad viser isotopanalyse i fossile tænder?

Isotopanalyse afslører kemiske spor fra fødevarer, som individer har indtaget. I dette studie brugte forskerne kulstof- og ilt-isotoper til at identificere planter i kosten.

Hvordan påvirkede knolde menneskets udvikling?

Knolde gav en stabil kilde til kulhydrater året rundt, hvilket muliggjorde vækst i hjernestørrelse og befolkning, før fysiske tilpasninger som længere tænder opstod.