Planter, der udvider deres udbredelse i hjemegnen, viser sig at have langt større potentiale for at blive invasive i fremmede økosystemer. Det viser et nyt internationalt studie, som analyserer 3.920 hjemmehørende arter i ti europæiske lande. Resultaterne peger på, at planters opførsel i deres oprindelige områder kan forudsige deres evne til at tage over i nye habitater.
Fænomenet med arter, der etablerer sig uden for deres naturlige udbredelsesområde – kendt som naturalisering – er ikke nyt. Over 16.000 karplanter er globalt blevet permanent naturaliseret siden 1950’erne. Mange af disse arter har etableret sig i menneskedominerede regioner og forårsager markante forandringer i økosystemerne.
Det aktuelle studie, ledet af University of Konstanz, viser, at det ofte er de planter, der i forvejen er i vækst i deres oprindelsesland, der også klarer sig bedst i udlandet. “Our results show that many of the European plant species that successfully naturalize in foreign ecosystems are species that have expanded rapidly in their European home regions as well,” udtaler biolog Mark van Kleunen, der ledte undersøgelsen.
Disse arter besidder bestemte karaktertræk: de er høje, generalistiske, tilpasningsdygtige og trives bedst i næringsrige miljøer. “In general, they are tall, ecologically versatile generalists that are highly competitive and prefer nutrient-rich habitats,” forklarer Rashmi Paudel, studiets førsteforfatter.
Forskerne konkluderer, at det er de samme biologiske mekanismer, der både fremmer udbredelsen i hjemlandet og skaber succes som invasiv art. “This could reflect that the selective pressures that have made certain species common in their native regions also have preadapted them for success as invaders,” siger Paudel. Derudover nævnes det, at udbredte arter også oftere bliver udvalgt og spredt af mennesker – bevidst eller ubevidst.
Danske eksempler understøtter mønstret
Flere plantearter i Danmark illustrerer præcist det mønster, forskningen peger på:
- Cytisus scoparius (Almindelig gyvel): Oprindeligt indført til Danmark i 1700-tallet. Nu udbredt og naturaliseret. I dag er den invasiv i blandt andet USA og New Zealand.
- Impatiens glandulifera (Kæmpebalsamin): Trives i fugtige, næringsrige områder. Naturaliseret i Danmark og invasiv i store dele af Europa. Oprindelse: Himalaya.
- Fallopia japonica (Japansk pileurt): Svært bekæmpelig i Danmark. Danner tætte bestande og spreder sig vegetativt. Hjemmehørende i Østasien.
- Solidago canadensis (Canadisk gyldenris): Naturaliseret i Danmark. Meget konkurrencedygtig og almindelig på forstyrrede jorde. Kommer fra Nordamerika.
- Heracleum mantegazzianum (Kæmpebjørneklo): En velkendt invasiv art i Danmark. Oprindeligt fra Kaukasus. Under aktiv bekæmpelse i mange kommuner.
Fælles for disse arter er, at deres økologiske karakteristika – høj vækst, alsidighed og konkurrenceevne – er præcis de faktorer, som ifølge studiet er afgørende for global udbredelse. Dette viser, at Danmark både er påvirket af og en del af de globale biodiversitetstendenser.
Implikationer og forebyggelse
Konklusionerne fra studiet har stor relevans for fremtidig planteforvaltning. Ved at overvåge hvilke arter, der ekspanderer i deres hjemlande, kan myndigheder og forskere bedre forudsige, hvilke der potentielt bliver invasive i andre regioner.
Dette gælder også i Danmark, hvor invasive planter kan forårsage både økonomisk skade og tab af biodiversitet. En forebyggende tilgang kunne dermed inkludere vurdering af hjemmehørende arters ekspansionsmønstre, ikke kun kontrol af importerede arter.
Kilde: University of Konstanz via ScienceDaily
FAQ
- Hvordan defineres en invasiv plante?
- En invasiv plante er en art, der udbreder sig hurtigt i et nyt miljø og forårsager skade på lokale arter og økosystemer.
- Hvordan kan man opdage potentielle invasive arter?
- Ved at analysere deres vækst og udbredelsesmønster i hjemlandet og vurdere deres konkurrenceevne og tilpasningsevne.
- Er hjemmehørende planter i Danmark også en risiko internationalt?
- Ja, visse arter fra Danmark og Europa har vist sig at blive invasive i udlandet, som gyvel og gyldenris.
