Danske natsværmere afslører ny viden om planters dufte og evolution

Når duften af blomster breder sig i den danske aftenluft, er det ikke kun mennesker, der nyder den. For mange af Danmarks natsværmere er det et afgørende signal i jagten på det rette fødegrundlag. Ny international forskning, ledet af forskere fra Penn State University, viser, at planter dufter mest i dagtimerne, og det har stor betydning for, hvordan sommerfugle og møl – samlet kendt som Lepidoptera – har udviklet sig.

Studiet introducerer den såkaldte Salient Aroma Hypothesis, som forklarer, hvorfor nogle arter har et meget snævert udvalg af planter, de lever af, mens andre er langt mere alsidige. Hypotesen bygger på, at de dufte, planter udsender, guider insekter i deres valg af fødeplanter – og at forskellen i duft mellem dag og nat påvirker graden af specialisering.

Forskerne fandt, at sommerfugle og møl, der er aktive om dagen, har adgang til flere og mere varierede plante-dufte, hvilket gør dem i stand til at være kræsne. Omvendt er de nataktive arter – som mange af de natsværmere vi har i Danmark – ofte mindre selektive, da de har færre dufte at navigere efter i mørket. Det får dem til at sprede deres fødesøgning over flere plantetyper.

Undersøgelsen sammenlignede antennestørrelsen hos 582 individer fra 94 forskellige arter. Resultatet viste, at dagaktive hunner typisk har større antenner end nataktive. Det hænger sandsynligvis sammen med behovet for at identificere specifikke dufte fra udvalgte værtsplanter, når de skal lægge deres æg.

“Forholdet mellem antennestørrelse og valg af værtsplante var meget tydeligt,” forklarer Gary Felton, professor i entomologi ved Penn State og medforfatter på studiet. “Større antenner har flere sansehår, hvilket giver et større område til at opfange kemiske signaler. Det er en mulig evolutionær tilpasning for specialiserede arter.”

I Danmark ser man dette mønster tydeligt hos mange af de mere end 2.500 arter af natsværmere, som florerer i haver, skove og på marker. En art som Gammaugle (Autographa gamma), der er almindelig i hele landet, er aktiv om natten og tiltrækkes af lys. Den lever af mange forskellige planter og er et eksempel på en generalist. På den anden side findes der arter, som lægger æg på ganske få plantearter – og som har tilpasset deres sanser derefter.

For almindelige danskere betyder dette, at samspillet mellem planter og insekter er langt mere komplekst, end det ser ud ved første øjekast. Hvis bestemte planter forsvinder fra naturområder eller haver, kan det have direkte konsekvenser for de insekter, der er afhængige af dem – især de kræsne arter.

“Det her studie er ikke kun relevant for forskere,” siger Naomi Pierce fra Harvard University, som også deltog i arbejdet. “Det giver os en forståelse for, hvordan planter og insekter udvikler sig i takt – og hvor vigtig biodiversitet er i denne ligning.”

Ved at sammenholde antennedata, aktivitetsmønstre og plantevalg, fandt forskerne en klar sammenhæng: Jo mere duftinformation i omgivelserne, desto større incitament har arterne til at specialisere sig. Det gælder især hunner, som skal vælge det rette sted at lægge æggene for at sikre larvernes overlevelse.

Undersøgelsen kombinerede analyser af tidligere studier, observationer af planteemissioner og statistiske modeller over evolutionære slægtskaber. Konklusionen var entydig: Duften af planter spiller en afgørende rolle i, hvordan insekters sanseorganer og fødevalg har udviklet sig over tid.

For den danske natur betyder det, at de små detaljer – som en blomsts duft midt om natten – kan være afgørende for, hvilke arter vi ser i vores haver og naturområder.

Læs hele kildeteksten hos Penn State University

FAQ

Er der natsværmere i Danmark, der er aktive om natten?
Ja, langt de fleste danske møl (natsværmere) er nataktive og udgør størstedelen af de over 2.500 Lepidoptera-arter i Danmark.
Hvordan påvirker planter insekters udvikling?
Planters dufte fungerer som signaler, der guider insekter i deres valg af føde og æglægning, og har derfor en evolutionær betydning.
Hvad kan danskere gøre for at støtte disse insekter?
Man kan plante hjemmehørende blomster og undgå sprøjtegifte i haven for at støtte både generalist- og specialistarter.