Sådan vil fremtidens træer ændre Danmarks landskab

Hvorfor vokser visse planter kun i bestemte dele af verden, mens andre spreder sig globalt? Det spørgsmål har længe optaget forskere, og nu kaster et omfattende studie fra Universitetet i Göttingen nyt lys over sagen. Ved at analysere data fra næsten 270.000 frøplanter verden over har forskere undersøgt, hvordan miljøforhold og geografiske barrierer har formet planters udbredelse gennem millioner af år.

Studiet kombinerer nutidige klimadata med historiske rekonstruktioner af Jordens klima og geografi. Resultaterne afslører, at selvom planter over tid kan sprede sig på tværs af kontinenter, bliver deres udbredelse i høj grad styret af det miljø, de møder på vejen. Det betyder, at klima og jordbundsforhold er afgørende for, om en planteart kan overleve et nyt sted.

For danskerne har denne viden stor relevans – især i en tid med klimaforandringer og øget interesse for at bevare biodiversitet. Mange danskere har bemærket, hvordan visse planter, som tidligere kun fandtes sydpå, nu begynder at vokse i danske haver og naturområder. Eksempler er figen og morbær, der før var sjældne, men som nu klarer sig bedre i det mildere danske klima.

Efter de første 200 ord står det klart: studiet viser, at det primært er klimaet, der styrer, hvor planter trives – ikke jordens bevægelser eller gamle kontinenter. Selv fysiske barrierer som bjerge og have spiller en mindre rolle over længere tidsperioder. Ifølge forskerne havde kontinentalpladernes bevægelser kun en mærkbar effekt på planteudbredelse for 20-50 millioner år siden.

Dr. Lirong Cai fra Universitetet i Göttingen forklarer: “Givet nok tid kan planter overvinde selv store geografiske afstande, men de forbliver begrænset af de miljøer, de møder på vejen.” Det betyder, at planter i teorien kan sprede sig til nye områder – også Danmark – hvis klimaet ændrer sig i deres favør.

Men det er ikke kun eksotiske planter, der kommer til landet. Danske arter kan også være under pres. For eksempel kan hjemmehørende planter som blå anemone og mosebøllebær få sværere vilkår, hvis tørkeperioder og temperaturer stiger. Det kan føre til tab af karakteristiske danske landskaber, som vi kender dem fra skove og heder.

Samtidig rejser studiet spørgsmål om fremtidens planteavl, naturgenopretning og bevaringsarbejde i Danmark. Hvis klimaet ændrer sig hurtigt, kan mange planter simpelthen ikke nå at følge med. Her bliver det vigtigt at forvalte naturen aktivt og målrettet – for eksempel ved at plante robuste arter i bynære områder og skabe grønne korridorer, hvor naturen kan bevæge sig frit.

For den almindelige dansker betyder det, at haven måske skal tilpasses med mere varmeelskende planter i fremtiden – eller at man må sige farvel til nogle af de traditionelle blomster og buske. Kommuner og naturforvaltninger står også over for nye udfordringer, når det gælder fremtidens skovrejsning og naturpleje.

Artiklen er baseret på materiale fra University of Göttingen.