Genetisk fund kan sikre bananer mod Fusarium-visne
Forskere har identificeret en specifik genetisk region i en vild banan, der giver naturlig resistens mod Fusarium-visnesyge. Opdagelsen kan få afgørende betydning for udviklingen af nye, sygdomsresistente banansorter og dermed for den globale bananproduktion. Resultaterne giver et konkret genetisk værktøj i kampen mod en af de mest ødelæggende plantesygdomme i moderne frugtavl.
Fusarium-visne, også kendt som Panama disease, er en jordbåren svampesygdom, der angriber plantens rodsystem og blokerer dens vandtransport. Særligt varianten Sub Tropical Race 4 (STR4) udgør en alvorlig trussel mod Cavendish-bananer, som dominerer verdens eksportmarked. Når jorden først er inficeret, kan svampen overleve i årevis, hvilket gør traditionel sædskifte ineffektiv som bekæmpelsesstrategi.
Forskningen blev udført ved University of Queensland og fokuserede på en vild diploid banan kendt som Calcutta 4. Denne underart producerer ikke kommercielt attraktive frugter, men besidder en bemærkelsesværdig genetisk modstandskraft mod STR4. Ved at krydse Calcutta 4 med modtagelige diploide bananer kunne forskerne analysere afkommets genetiske variation og identificere den præcise region, der er ansvarlig for resistensen.
Efter eksponering for STR4 sammenlignede forskerne DNA fra planter, der overlevede infektionen, med dem der bukkede under. Ved hjælp af genomsekventering og såkaldt bulked segregant-analyse kortlagde de resistensen til kromosom 5. Ifølge forskerne er dette første gang, resistens mod Race 4 er blevet genetisk dissekeret i denne vilde underart.
Projektet strakte sig over fem år, da hver generation af bananplanter kræver mindst 12 måneders vækst før blomstring og videre forædling. Processen kan sammenlignes med at samle et puslespil, hvor hvert nyt plantekuld repræsenterer en brik, der først kan vurderes efter et helt års udvikling. Den langsomme reproduktionstid gør præcis genetisk kortlægning både tidskrævende og ressourceintensiv.
Ifølge forskerne giver opdagelsen mulighed for at udvikle molekylære markører, som kan identificere resistens tidligt i plantens livscyklus. Det betyder, at forædlere kan sortere modtagelige planter fra allerede på frøplanteniveau, før sygdommen overhovedet viser symptomer. En sådan metode kan reducere omkostninger og fremskynde udviklingen af robuste sorter.
Globalt udgør Cavendish-bananen hovedparten af eksporten, og ensartet genetisk baggrund gør afgrøden særligt sårbar. Historisk set blev den tidligere dominerende sort, Gros Michel, næsten udslettet af en anden variant af Fusarium i midten af det 20. århundrede. En rimelig faglig slutning er derfor, at øget genetisk diversitet i kommercielle sorter kan mindske risikoen for lignende kollaps i fremtiden.
STR4 forekommer i subtropiske regioner verden over og er beslægtet med Tropical Race 4 (TR4), som blandt andet findes i Australien. Den nye forskning peger på, at naturlig resistens fra vilde slægtninge kan integreres i moderne forædling uden nødvendigvis at anvende genetisk modificering. Dermed repræsenterer resultaterne et bæredygtigt alternativ til kemisk sygdomsbekæmpelse.
Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Horticulture Research og blev finansieret gennem Hort Innovation samt bidrag fra den australske regering. Yderligere information kan findes hos University of Queensland. Forskerne forventer, at resultaterne vil danne grundlag for fremtidige investeringer i praktisk planteforædling og implementering i bananindustrien.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen mellem STR4 og TR4?
STR4 angriber primært bananer i subtropiske klimaer, mens TR4 kan trives i både tropiske og subtropiske områder og anses for mere aggressiv globalt.
Kan vilde bananer spises som almindelige dessertbananer?
De fleste vilde diploide bananer, herunder Calcutta 4, indeholder hårde frø og har en smag og tekstur, der ikke er egnet til kommercielt konsum.
Hvorfor tager bananforædling så lang tid?
En bananplante skal vokse cirka 9–12 måneder før blomstring, og hver ny generation skal testes for sygdomsresistens, hvilket forlænger forsknings- og forædlingsprocessen betydeligt.



