Mosser frigiver sporer tidligere som følge af varmere klima
Forskere ved Lunds Universitet i Sverige har brugt DNA fra årtier gamle luftprøver til at afsløre, at nordlige mosarter i dag frigiver deres sporer flere uger tidligere end for blot tre årtier siden. Resultatet fremhæver en stille, men markant forskydning i naturens rytme, som følger af et varmere klima i Norden.
De oprindelige luftprøver blev indsamlet af det svenske forsvar i 1960’erne med det formål at overvåge radioaktivt nedfald fra atomvåbentests. Glasfibrene, der fangede luftbårne partikler, viste sig senere at indeholde bevaret DNA fra pollen og sporer – et uventet arkiv over fortidens biologiske aktivitet. Dette blev påvist af forskere ved både Umeå og Lund Universitet, herunder botanikeren Nils Cronberg.
“The samples have proved to be an unexpected, unique and very exciting archive of DNA from wind-dispersed biological particles,” udtalte Cronberg. Arkivet har gjort det muligt at sammenligne sporefrigivelsen hos 16 forskellige mosarter over en periode på 35 år. Analysen viser, at mosserne i gennemsnit begynder at udsende sporer omkring fire uger tidligere end i 1990, mens selve topperioden indtræffer omtrent seks uger før tidligere.
“It’s a considerable difference, especially considering that summer is so short in the north,” forklarede Cronberg. Denne forskydning er ikke blot et spørgsmål om forårstemperaturer. Studiet viser, at klimaet året forud spiller den mest afgørende rolle. Når efteråret er mildere og længere, får mosserne ekstra tid til at modne deres sporehuse før vinteren. Dette biologiske forspring medfører, at sporerne frigives tidligere det efterfølgende forår.
Som forskeren Fia Bengtsson udtrykker det: “We had expected that snow thaw or air temperature in the same year as spore dispersal would be crucial, but climate conditions the year before were shown to be the most important factor.” Resultatet antyder, at naturens kalender justerer sig ikke blot ud fra øjeblikkelige forhold, men efter en længere biologisk hukommelse påvirket af tidligere sæsoners varme.
Forskerholdets tilgang viser, hvordan gamle luftprøver kan blive et kraftfuldt redskab til at dokumentere økologiske ændringer over tid. Da luftprøver findes fra mange steder i Sverige, kan metoden udvides til at undersøge ændringer i andre planter og organismer, som spreder DNA gennem luften. Dette åbner for en ny forståelse af, hvordan hele økosystemer tilpasser sig gradvist til ændrede klimamønstre.
Et studie fra European Environment Agency (EEA, 2024) understøtter denne tendens og viser, at biologiske processer som blomstring og sporefrigivelse i Norden i gennemsnit rykkes frem med 2–5 dage pr. årti. Det stemmer overens med resultaterne fra Lund, der viser en accelererende forskydning i takt med stigende temperaturer i efteråret.
På baggrund af disse resultater kan det udledes, at selv små temperaturstigninger i efteråret kan have store økologiske konsekvenser. Det gælder ikke kun for mosser, men også for andre arter, hvis livscyklus afhænger af præcis timing mellem årstiderne. Denne sammenhæng mellem klimaets forskydninger og mossernes adfærd giver et konkret eksempel på, hvordan klimaændringer ikke kun påvirker vækst og overlevelse, men selve naturens tidsmæssige rytme.
Som Cronberg afslutter: “We anticipate that our results and knowledge about how nature has changed from the 1970s onwards will be part of the next report by the Intergovernmental Panel on Climate Change (IPCC).”
Kilde: Lund Universitet
Ofte stillede spørgsmål
1. Hvad er årsagen til, at mosser frigiver sporer tidligere?
Ændringer i efterårets temperaturer giver mosserne længere tid til at modne sporehuse, hvilket fører til tidligere frigivelse om foråret.
2. Kan andre planter vise samme forskydning?
Ja. Studier fra EEA (2024) viser, at mange nordlige planter blomstrer tidligere i takt med stigende temperaturer.
3. Hvordan kan DNA i gamle luftprøver bevare sig så længe?
Glasfiberfiltrene, der blev brugt til luftprøver, beskytter mikroskopiske DNA-partikler mod nedbrydning, hvilket gør analyse mulig selv efter årtier.
