Ny teknologi kan forlænge holdbarheden af grøntsager – uden køleskab
Madspild er et problem, de fleste danskere kender alt for godt. Salaten bliver slatten, gulerødderne bløde, og spinaten sort, før man når at bruge det hele. Nu viser ny forskning fra MIT og Singapore-MIT Alliance for Research and Technology (SMART), at grøntsagers holdbarhed kan forlænges markant med en enkel metode: melatonin og silkebaserede mikronåle.
Forskere har opdaget, at man kan forlænge friske grøntsagers holdbarhed ved at indsprøjte små mængder melatonin direkte i planten ved hjælp af mikronåle lavet af silkeprotein. Det lyder som science fiction – men teknologien er både naturlig, biologisk nedbrydelig og effektiv.
Metoden blev testet på pak choy, en asiatisk bladgrøntsag, men principperne bag teknologien kan overføres til flere danske afgrøder. Det handler nemlig om at dæmpe den stress, planter oplever, når de bliver høstet – og her er melatonin nøglen.
Madspild i Danmark – et problem i hverdagen
I Danmark smider vi årligt omkring 814.000 ton mad ud, ifølge tal fra Miljøstyrelsen. En stor del af det er frugt og grønt, som hurtigt mister friskhed efter høst. Især økologiske grøntsager som spinat, salat, kål og urter har en kort holdbarhed og er følsomme over for transport og opbevaring.
“Vi har alle oplevet, at vores mad bliver dårlig, inden vi får den brugt. Teknologien her viser et kæmpe potentiale – især for producenter, der ønsker at reducere spild og sikre kvalitet,” siger professor Benedetto Marelli fra MIT, som har ledet projektet.
Hvordan virker mikronålene?
Mikronålene består af silkefibre og kan uden at skade planten trænge ind i overfladen og aflevere melatonin direkte i plantens væv. Melatonin, som også findes naturligt i planter, hjælper med at kontrollere aldringsprocessen efter høst – lidt ligesom det hjælper mennesker med søvn og restitution.
Effekten? Grønne grøntsager holder sig friske længere – op til fire dage ekstra ved stuetemperatur og hele ti dage længere i køleskab. Det betyder, at grøntsager som grønkål, hjertesalat, spinat og persille, som typisk hurtigt visner, kan bevare deres sprødhed i længere tid – uden kemikalier.
Danske grøntsager med potentiale
Selvom forsøget blev udført på pak choy, er der ifølge forskerne god grund til at tro, at metoden kan bruges på typiske danske grøntsager som:
- Spidskål – meget populær i danske sommerretter og følsom efter høst.
- Hjertesalat og romainesalat – ofte ramt af hurtig gulning og råd.
- Grønkål og palmekål – holder sig længere med korrekt behandling og bevarer næringsstofferne.
- Spinat og babyspinat – kendt for kort holdbarhed i køledisken.
Teknologien vil kunne gøre en mærkbar forskel for både landmænd og forbrugere. Især for små producenter og gårdbutikker kan det betyde færre tab og bedre økonomi.
Skal teknologien ud i de danske drivhuse?
Selvom teknologien endnu ikke er klar til markedet, arbejder forskerne på at gøre metoden billig og skalérbar. Mikronåle kan i fremtiden påføres automatisk med droner eller maskiner. Men ifølge Marelli er næste skridt at teste teknologien på flere afgrøder – og med naturlige hormoner udover melatonin.
“Vi undersøger, om vi kan regulere plantens ernæringsværdi, form og tekstur. Teknologien har potentiale til at transformere både fødevaresikkerhed og kvalitet,” siger han.
For danske grøntsagsdyrkere kan dette blive en gamechanger – især i en tid, hvor energipriser og klimaudfordringer stiller nye krav til lagring og distribution. Og for forbrugerne kan det betyde færre kedelige overraskelser i grøntsagsskuffen.
Ofte stillede spørgsmål
- Hvad er fordelene ved at bruge melatonin på grøntsager?
Melatonin hjælper planten med at modstå stress og bremser aldringsprocessen, hvilket forlænger holdbarheden markant. - Kan teknologien bruges på danske grøntsager?
Ja, ifølge forskerne kan metoden anvendes på flere danske sorter som kål, spinat og salat. - Hvad er ulemperne ved teknologien?
Den skal gøres billig og nem at anvende i stor skala, før den kan blive en realistisk løsning i landbruget.
Anbefalet til dig
