
Taiwans kæmpetræer er blandt Østasiens største kulstoflagre
I Taiwans stejle og bjergfyldte indre gemmer sig nogle af planetens tætteste og mest trærige økosystemer. Øen strækker sig over cirka 36.000 kvadratkilometer, hvilket svarer til Schweiz i størrelse. Med 258 bjergtoppe over 3.000 meters højde skabes der unikke mikroklimaer, som giver grobund for mere end 5.000 plantearter på tværs af klimazoner.
Omkring 60 procent af Taiwan er dækket af skov, som rummer anslået 950 millioner træer. Selvom intensiv skovdrift fra 1912 til 1991 ryddede store dele af den oprindelige primærskov, fungerede det ekstremt stejle terræn som et naturligt værn. Dette beskyttede de ældste nåletræer mod industrielle fældningshold i de mest ufremkommelige dale.
I august 2014 startede forskere fra Taiwan Forestry Research Institute en større ekspedition i Cilan-reservatet. Målet var at opmåle den berømte gruppe af Taiwania-graner kendt som ‘Chilan Three Sisters’. Målingerne viste, at det højeste træ var 69.3 meter højt med en stammebredde på næsten tre meter, hvilket vakte international opsigt.
Det oprindelige Rukai-folk kalder de gigantiske Taiwania-graner for ‘træet der rammer månen’. Det svære terræn gjorde dog manuelle målinger fra skovbunden upålidelige, da det tætte trækronetag ofte snød øjet. En ekspedition nær Great Ghost Lake i et område med hellig betydning krævede fire dages hård vandring for at nå frem til stammerne.
For at effektivisere eftersøgningen blandt millioner af træer indgik forskerne i et samarbejde om at benytte LiDAR-teknologi fra fly. LiDAR fungerer ligesom et digitalt ekkolod, der sender laserpulser mod skovbunden for at skabe en præcis tredimensionel model af landskabet og beregne de enkelte træers eksakte højde over terrænet.
Automatiserede computeralgoritmer fejlede dog ofte ved lodrette skrænter og registrerede kunstigt høje træer. Fra 2020 hjalp hundreder af borgere med at gennemgå profilbillederne manuelt. Borgerforskerne sorterede tusindvis af falske kandidater fra, efter at algoritmen havde målt forkert i hele 93 procent af de fjerne bjergområder.
Kortlægningen førte i januar 2023 til fundet af ‘Heaven Sword of the Da’an River’. Træet blev målt med et manuelt målebånd fra kronen til jorden og nåede 84.1 meter. Dermed blev det officielt anerkendt som det højeste kendte træ i både Taiwan og hele Østasien, hvilket markerede en milepæl for projektet ‘Taiwan tree seekers’.
En videnskabelig undersøgelse offentliggjort af Frontiers i 2024 kortlagde kulstofindholdet i ‘Tao Tree’-dalen. Forskerne fandt en samlet kulstoftæthed på 1.384,5 Mg/ha i ovenjordisk biomasse. Dette placerer de taiwanske bjerge blandt de mest kulstofrige habitater i hele verden.
Baseret på korrelationen mellem terrænets tilgængelighed og skovens kulstoftæthed kan man udlede, at naturlige barrierer fungerer som et beskyttende panser. Ligesom en bankboks beskytter værdigenstande mod tyveri, beskytter stejle klippesider træerne mod fældning, hvilket direkte bevarer økosystemets massive kulstoflagring over århundreder.
Ved indgangen til 2026 har forskerne klatret i ti Taiwania-træer over 70 meter, hvoraf to overstiger 80 meter. I områder betegnet som gigantrenes templer vokser op mod 30 enorme træer tæt sammen i rene bestande. Disse fund understreger de gamle skoves afgørende rolle for at bevare biodiversiteten og mindske atmosfærisk CO2.
Ofte stillede spørgsmål
Nåletræer er frøplanter i kåde-ordenen, der typisk bærer kogler og har stedsegrønne, nåleformede blade.
Højden måles ofte med LiDAR-teknologi, som udsender laserpulser og beregner afstanden ud fra tidsforskellen på lysets returløb.
Gamle skove opbygger en enorm biomasse i stammer, grene og rodsystemer, som fastholder CO2 gennem årtiers fotosyntese.
Anbefalet til dig
Forfatter
Torben Askesen
Med en baggrund i Plante- og Fødevarevidenskab, kombinerer Torben den nyeste forskning med praktisk erfaring direkte fra mulden.
- Taiwans kæmpetræer er blandt Østasiens største kulstoflagre

- Taiwans gigantiske træer gemmer på enorm CO2-lagring

- Miyawaki-skove giver hurtig biodiversitet i skandinaviske byer

- Solsikker renser byjord men hører aldrig hjemme i kompost

- Morgendug redder tørstige haveplanter: Forstå bladenes skjulte evne

- Planter på Galápagos viser parallel evolution via forskellige gener

- Snyd planternes indre ur: Undgå stokløbning ved såning i august











