LSD-forbundet svamp opdaget i morgenglories: Nyt gennembrud i biomedicin

En tidligere ukendt svamp er blevet identificeret i frøskaller fra morgenglories (Ipomoea tricolor), og resultatet kan få betydning for fremtidig lægemiddelforskning.

Opdagelsen blev gjort af Corinne Hazel, kandidatstuderende i miljømikrobiologi ved West Virginia University, under vejledning af professor Daniel Panaccione. Ved en tilfældighed opdagede de en fin “twist af skæg” i frøskallen, som viste sig at være en endnu ubeskrevet art af Periglandula-slægten. Prøven blev sendt til genomsekventering, hvilket førte til navngivningen af svampen som Periglandula clandestina, og dens DNA er nu tilgængeligt i en internationel gendatabase.

Hofmann lagde for snart 90 år siden mærke til, at morgenglories indeholdt psykoaktive stoffer, men han formåede aldrig at finde selve svampen. Han syntetiserede LSD ved at modificere ergot-alkaloider fra kvasfods-svampen, og formodningen var, at en lignende svamp også levede i morgenglorie‑planterne. Hazel og Panaccione binder nu dette biologiske mysterium sammen.

Hjemmedyrkede lægeplanter med potentiale i diabetesbehandling

Svampen producerer i høje mængder ergot-alkaloider, tæt beslægtet med dem, der danner grundlag for LSD og andre medicinstoffer. Ergot-alkaloider er kendt for deres anvendelse i behandling af migræne, Parkinsons sygdom, lungemedicin og underlivsblødninger, men kan være giftige i ukontrollerede doser.

Det bemærkelsesværdige er, at P. clandestina virker langt mere effektiv til at producere disse alkaloider end de kendte svampe, hvilket åbner mulighed for at isolere og optimere stoffer med medicinsk potentiale – uden de store bivirkninger.

Forskerne planlægger nu at finde metoder til at dyrke svampen i kontrollerede laboratorie‑betingelser, så de kan undersøge, om lignende svampe findes i andre morgenglory-arter. Målet er at kortlægge biosyntese-veje og foretage genetisk modificering for at skabe sikrere terapeutiske midler.

Navnet “clandestina” henviser til svampens skjulte tilstedeværelse i planten – det var hallucinogenerne, der afslørede dens eksistens, ikke synlig mycelium. Ifølge Panaccione var det et gennembrud, som ét enkelt frø kunne udløse: “Det er perfekt navngivning”.

Oplevelsen fremhæver værdien af observant grundforskning. Hazel, der er Goldwater Scholar, viser, hvor meget studenterdreven forskning kan bidrage til både botanisk og farmaceutisk innovation. Opdagelsen er netop publiceret i tidsskriftet Mycologia.

Fremtidsperspektivet er spændende: Profilering af svampens genetiske pathways kan effektivisere produktionen af potentielle lægemidler, hvor dosis kan justeres for at minimere bivirkninger. Samtidig øger det forståelsen af plant-svamp‑symbioser og deres rolle i naturens kemiske arsenal.

Corinne Hazels opdagelse kan blive en katalysator for en ny bølge af bioteknologisk forskning, hvor gamle naturlige forbindelser raffineres til markedsmodne behandlinger for psykiatriske og neurologiske sygdomme.

Læs mere i den oprindelige pressemeddelelse fra West Virginia University: WVU Today.

FAQ

Hvad er forskellen på ergot-alkaloider og LSD?

Ergot-alkaloider forekommer naturligt i svampe og omfatter stoffer som ergine og lysergsyreamider. LSD er en syntetisk version, hvor man har ændret på ergot-strukturen.

Hvordan kan svampen bruges medicinsk?

Siden P. clandestina producerer store mængder alkaloider, kan den dyrkes til at udtrække disse stoffer og modificere dem genetisk, hvilket kan føre til stoffer med færre bivirkninger.