Hjemmedyrkede lægeplanter med potentiale i diabetesbehandling

pexels.com foto af Pixabay: løvetand
pexels.com foto af Pixabay: løvetand

Kan planter fra din egen have hjælpe med at holde blodsukkeret i ro? Ny interesse for urtemedicin peger på, at løsningen på type 2-diabetes måske gror lige uden for hoveddøren.

Glem alt om dyre kosttilskud og eksotiske pulver. Flere helt almindelige planter, der trives i nordiske haver og vindueskarme, viser nu potentiale i kampen mod forhøjet blodsukker – nogle med baggrund i videnskabelige studier, andre med århundreders folkemedicinsk ry.

Her er de mest lovende eksempler på hjemmedyrkede urter, som både passer til dansk klima og kan være mere end bare pynt på middagsbordet.

pexels.com foto af Pixabay: løvetand
pexels.com foto af Pixabay: løvetand

Løvetand (Taraxacum officinale) er udbredt som ukrudt, men både rod og blade har traditionel brug i blodsukkerregulering. Roden indeholder inulin, som kan fungere som præbiotikum og påvirke glukosemetabolismen indirekte gennem tarmfloraen.

pexels.com foto af Yulia Rozanova: almindelig bønne
pexels.com foto af Yulia Rozanova: almindelig bønne

Bønneblade (Phaseolus vulgaris) fra grønne bønner – som også dyrkes i krukker – har vist sig at indeholde phaseolamin, som hæmmer enzymet alfa-amylase. Dette enzym nedbryder stivelse til sukker, og hæmning heraf kan reducere stigning i postprandialt blodsukker.

pexels.com foto af Blue 🦋: hvidløg
pexels.com foto af Blue 🦋: hvidløg

Hvidløg (Allium sativum) har i adskillige forsøg vist blodsukkersænkende effekt. Hvidløg er nem at dyrke i nordisk jord, særligt i forår og efterår. Stoffet allicin samt svovlholdige forbindelser menes at være aktive komponenter, som påvirker glukoseomsætning og lipidniveauer.

wikimedia foto af Marion Schneider & Christoph Aistleitner: Kanelbusk
wikimedia foto af Marion Schneider & Christoph Aistleitner: Kanelbusk

Kanelbusk (Cinnamomum verum) kan ikke gro udendørs i Norden, men pulveret fra Ceylon-kanel, som kan opbevares tørt hjemme, bruges ofte i blandinger. Cinnamaldehyd og polyfenoler i kanel har i kliniske studier vist effekt på insulinfølsomhed og HbA1c – dog bør man undgå cassia-kanel grundet højt indhold af coumarin.

pexels.com foto af Natalia S: Peberrod
pexels.com foto af Natalia S: Peberrod

Peberrod (Armoracia rusticana) vokser villigt i skandinaviske haver og indeholder glucosinolater og isothiocyanater. Mens blodsukkereffekter er mindre veldokumenterede, tyder forsøg på antioxidativ og lipidregulerende virkning, som indirekte støtter metabolisk sundhed.

pexels.com foto af Ilo Frey: Ramsløg
pexels.com foto af Ilo Frey: Ramsløg

Ramsløg (Allium ursinum), en nordisk slægtning til hvidløg, indeholder lignende svovlforbindelser og har i dyreforsøg vist potentiale til at reducere glukoseniveauer. Ramsløg trives i skyggefulde haver og er naturligt forekommende i danske skove.

pexels.com foto af MART  PRODUCTION: basilikum
pexels.com foto af MART PRODUCTION: basilikum

Planter som basilikum (Ocimum basilicum) og koriander (Coriandrum sativum) – som begge kan dyrkes i vindueskarmen – har i forsøg vist reduceret fastende blodsukker og forbedret glukosetolerance. Det gælder især blade og frø, hvor essentielle olier og antioxidanter virker som bioaktive stoffer.

wikimedia foto af Killarnee: Citronmelisse
wikimedia foto af Killarnee: Citronmelisse

Citronmelisse (Melissa officinalis), der er kendt som beroligende plante, indeholder rosmarinsyre og andre forbindelser, der i laboratoriestudier viser påvirkning på glukosemetabolismen via GLUT4-translokation, altså den mekanisme der transporterer glukose ind i celler.

Selv om planter med medicinsk potentiale kan dyrkes i haven, skal de ikke erstatte konventionel diabetesbehandling. Det anbefales altid at konsultere sundhedsfaglig person, før brug af urtemidler kombineres med medicin, da interaktioner kan forekomme.

Et udvalg af planter tilpasset nordiske forhold kan være et supplement til livsstilsbaseret håndtering af diabetes. Disse inkluderer både vildtvoksende urter som løvetand og ramsløg samt kulturplanter som salvie, hvidløg og citronmelisse.

Fælles for dem er, at de indeholder bioaktive forbindelser, som i kontrollerede studier har vist evne til at påvirke blodsukker, insulinfølsomhed og/eller inflammation. For de fleste planter mangler dog større og længerevarende kliniske forsøg.

Haveejere og planteinteresserede med diabetes kan overveje at inddrage disse planter i kosten, men bør se det som en støtte – ikke en erstatning – for lægelig behandling.

Kilde: Diabetes Action – Medicinal Plants and Herbs for Diabetes

Ofte stillede spørgsmål

Kan løvetand virkelig hjælpe mod blodsukker?
Løvetandens rod indeholder inulin, som indirekte kan forbedre glukosemetabolisme via tarmfloraen. Effekten er dog ikke tilstrækkeligt dokumenteret klinisk.
Hvordan bruger man salvie mod diabetes?
Salviete kan drikkes som infusion, og både blade og ekstrakt har i mindre studier vist blodsukkersænkende effekt. Det anbefales at bruge tørret eller frisk salvie i mad eller te.
Er det farligt at kombinere hvidløg med diabetesmedicin?
Hvidløg kan påvirke glukoseniveauer og blodtryk, og bør bruges med omtanke sammen med medicin. Tal med lægen, især ved høje doser eller brug af ekstrakter.
Tagget: