I århundreder har planter ikke blot været symboler på helbredelse og vækst, men også på forbandelse, død og overnaturlige kræfter. I europæisk folklore har visse planter opnået et ry for at bringe ulykke, sygdom eller død, hvis de blev håndteret forkert. Disse overbevisninger har overlevet gennem generationer – ikke i fjerne jungler, men i hverdagslandskabet.
De syv planter, der beskrives her, er alle nemt tilgængelige i Europa. De vokser i haver, skove og hegn, men bærer på fortællinger, der forbinder dem med heksekunst, død og det okkulte. Deres status som ”forbandede” opstod ofte som en reaktion på deres toksicitet, mærkelige egenskaber eller association til døden.
Hyld (Sambucus nigra)
Hyldetræet findes i næsten hele Europa og vokser almindeligt i hegn og vejkanter. I nordeuropæisk folklore troede man, at træet var hjem for Hyldemor – en beskyttende, men hævngerrig ånd. At fælde et hyldetræ uden at bede om tilladelse kunne ifølge folketroen medføre sygdom eller død i familien.
Taks (Taxus baccata)
Taks er et velkendt element i kirkegårde og formelle haver i hele Europa, især i Storbritannien og Frankrig. Alle dele af planten – undtagen de røde frugter – er stærkt giftige. Plantens evige grønne nåle og dens tilstedeværelse i gravpladser har givet den status som dødens træ, og det blev antaget, at den kunne danne en passage til de dødes verden.
Vinrude (Ruta graveolens)
Vinrude blev brugt som beskyttende urt mod hekse og onde ånder, men dens anvendelse var ambivalent. Hvis den blev plantet forkert eller brugt uden viden, kunne den ifølge traditioner bringe barnløshed og uheld. Planten kan stadig findes i gamle urtehaver i Sydeuropa, særligt i Italien og Spanien.
Stormhat (Aconitum napellus)
Denne plante er én af Europas mest giftige og blev i gamle dage anvendt til at forgifte både fjender og ulve – deraf navnet “ulvebane”. Den er blevet forbundet med heksekunster og blev i folketroen brugt til at beskytte mod varulve og onde ånder. Stormhat dyrkes stadig i prydhaver, især i bjergområder og tempererede egne som Alperne og Centraleuropa.
Bulmeurt (Hyoscyamus niger)
Bulmeurt voksede tidligere vildt på affaldspladser og nær menneskelig beboelse, især i Central- og Østeuropa. Dens hallucinogene egenskaber gjorde den til en ingrediens i heksegryder og flyvesalver. Planten blev betragtet som en vej til vanvid og død, og dens navn blev et synonym for hekseri.
Fingerbøl (Digitalis purpurea)
Fingerbøl vokser i skove, hegn og åbne enge over hele Vesteuropa, især i Storbritannien og Tyskland. Selvom planten har medicinsk værdi, blev den i folketroen set som en fælde sat af feer. At plukke fingerbøl blev anset for farligt og kunne ifølge visse historier føre til forsvinden i den skjulte verden.
Vedbend (Hedera helix)
Vedbend vokser klatrende på mure, træer og gravsten i hele Europa og er ofte uønsket i haver på grund af sin aggressive vækst. I oldtiden blev den forbundet med Dionysos og ekstase, men i kristen tradition repræsenterede den synd og død. Særligt når den vokser over gravsteder, blev den betragtet som en symbolsk kæde, der binder sjælen til jorden.
Trods deres forbandede rygte er disse planter stadig blandt os. De pryder haver, breder sig i naturen og anvendes i moderne medicin, men bærer stadig på en kulturel bagage fyldt med advarsler, ritualer og respekt. Det er et vidnesbyrd om, hvordan natur og myte kan væves sammen i en levende kulturel fortælling.
Fælles for dem er, at frygten ikke kun udsprang af deres fysiske egenskaber, men af det, de repræsenterede i det kollektive sind: grænsen mellem liv og død, det naturlige og det overnaturlige, det kendte og det ukendte.
Kilder: Royal Horticultural Society
Ofte stillede spørgsmål
Er hyldetræer giftige for mennesker?
Ja, umodne bær, blade og bark fra hyldetræet indeholder giftige stoffer, der kan give opkast og diarré.
Hvorfor blev stormhat kaldt “ulvebane”?
Navnet stammer fra dens historiske anvendelse som gift i lokkemad eller pile til at dræbe ulve.
Er vedbend farligt at have i haven?
Ikke nødvendigvis. Selvom det kan være invasivt og dække strukturer, er det ikke giftigt for mennesker ved hudkontakt, men bør holdes væk fra små børn og husdyr.
