Helvedeslarven haerger danske haver og spreder sig hastigt
I de seneste år har et nyt og yderst destruktivt skadedyr spredt sig til store dele af landet med alarmerende hastighed. Der er tale om det invasive buksbomhalvmøl, som ofte kaldes for helvedeslarven.
Dette glubske insekt lever udelukkende af at fortære bladene og barken på buksbomplanter. Når de mange sultne larver har været på spil, efterlades de førhen så frodige og grønne buske helt brune og visne tilbage.
Ifølge en nyhedsrapport fra Danmarks Radio fra august 2023, er spredningen eskaleret voldsomt. Situationen er gået fra at være et isoleret lokalt fænomen til en omfattende landsdækkende udfordring.
Fænomenet kan sammenlignes med at lade et ubevogtet lejrbål brænde i en knastør skov. Uden konstant opsyn og hurtig indgriben vil gnisterne sprede sig nådesløst fra træ til træ, indtil hele skoven står i flammer.
Logisk set indikerer dataen om møllets hurtige fremrykning, at tæt bebyggelse med mange tilstødende haver fungerer som en accelererende faktor. Jo kortere afstand der er mellem buksbomplanterne, desto lettere har møllet ved at sprede sig.
Haveeksperter og biologer opfordrer nu alle danske haveejere til at inspicere deres buske meget regelmæssigt. Man skal især holde øje med hvide spindelvævslignende tråde, afgnavede blade og de karakteristiske grønne larver med sorte prikker.
Finder man et igangværende angreb, bør man reagere øjeblikkeligt for at redde planten. Man kan vælge at fjerne alle larverne manuelt med fingrene, spule busken med en hård vandstråle eller anvende et godkendt biologisk bekæmpelsesmiddel.
Det biologiske middel indeholder typisk en specifik bakterie, der inficerer larverne indefra, så de stopper med at spise og dør kort efter. Denne metode skåner havens andre insekter, fugle og nyttedyr, da midlet kun rammer selve larven.
Oprindeligt stammer dette asiatiske buksbomhalvmøl fra lande som Kina og Japan. Insektet ankom til Europa via den stigende globale handel med levende planter. Herfra har det langsomt ædt sig op gennem det europæiske kontinent mod nord.
Klimaforandringerne spiller formodentlig også en væsentlig rolle i insektets overlevelse på vores breddegrader. De mildere vintre og varmere somre har skabt nogle særdeles ideelle betingelser for arten, som nu trives optimalt i Danmark.
Manglen på naturlige fjender i den danske natur gør problemet endnu større. Mens fugle i Asien har lært at spise arten, undgår de danske fugle oftest larverne, da buksbomplantens giftige stoffer ophobes i larvens krop og giver en dårlig smag.
Skal man bevare sine planter, kræver det derfor en aktiv og vedholdende indsats. Mange vælger desværre at opgive kampen og graver i stedet deres døde buksbom op for at erstatte dem med andre stedsegrønne planter, som møllet ikke kan lide.
Alternativer som taks, kristtorn eller japansk kristtorn vinder derfor frem i de danske haver. Disse plantearter giver det samme strukturerede og grønne udtryk i landskabet, men de tiltrækker slet ikke de frygtede og altædende helvedeslarver.
At beskytte den lokale flora mod aggressive invasive arter vil utvivlsomt blive en voksende opgave fremover. Haveejere må fremover indstille sig på at ændre deres beplantning eller afsætte betydelige ressourcer til systematisk skadedyrsbekæmpelse.
Ofte stillede spørgsmål
Indsamling af sneglene om aftenen kombineret med overhaeldning af kogende vand er en meget skaansom og effektiv metode.
Nyplantede traeer boer vandes grundigt cirka en til to gange om ugen i de toerre perioder gennem de foerste to etableringsaar.
Kernefrugttraeer beskaeres oftest bedst i senvinteren, mens stenfrugttraeer helst skal beskaeres om sommeren for at undgaa sygdomme.
Anbefalet til dig
