Bier regulerer deres fødeindtag ud fra aminosyrer

En ny undersøgelse offentliggjort i tidsskriftet Current Biology i marts 2024 viser, at honningbier aktivt regulerer mængden af føde ud fra sammensætningen af essentielle aminosyrer i pollen. Forskere fra University of Oxford har opdaget, at pollen sjældent matcher biernes præcise næringsbehov, da det primært er plantens hanceller og ikke fremstillet som belønning.

Forskerne sammenlignede aminosyreprofilen i væv fra bier med pollen fra 99 britiske plantearter fordelt på 26 plantefamilier. Pollen fungerer som biernes vigtigste proteinkilde, men næringsindholdet varierer kraftigt. Man kan sammenligne det med at spise færdigretter, hvor mængden af salt og fedt varierer vildt fra produkt til produkt, hvilket gør det svært at sammensætte et sundt måltid.

I laboratorieforsøg fik nyudklækkede arbejderbier kunstig kost, der enten efterlignede pollen eller biernes eget væv. Når maden matchede biernes egen kropssammensætning, spiste de væsentligt mere, tog mere på i vægt og valgte en kost med et højere indhold af proteiner. Bierne udviste dermed en bevidst evne til at justere deres indtag efter næringskvaliteten.

Aminosyren histidin spiller en særlig rolle i denne appetitregulering. Selvom histidin er essentiel for vækst, har bier kun brug for beskedne mængder. Når testfoderet indeholdt høje mængder histidin i forhold til forgrenede aminosyrer som leucin og isoleucin, sænkede bierne hurtigt deres samlede fødeindtag. De indtog dermed færre proteiner og kulhydrater.

Forskerne mener, at reaktionen skyldes en post-fordøjelsesmæssig feedbackmekanisme. Denne mekanisme beskytter bien mod at indtage skadelige mængder af enkelte aminosyrer. I stedet for blot at spise mere pollen for at dække mangler, skærer de ned på føden. Lignende mønstre ses hos rotter, hvor overskydende histidin omdannes til histamin i hjernen og dæmper sultfølelsen.

Da bier stopper med at spise ved et overskud af enkelte næringsstoffer, kan ensartede beplantninger føre til utilsigtet sult. Hvis en have kun indeholder én planteart med ubalanceret pollen, svarer det til kun at leve af vitaminberigede bolcher: bien stoppes af ét overflødigt stof, men mangler andre vigtige byggebrikker. Varierede beplantninger er derfor afgørende.

Lead author Professor Geraldine Wright udtalte i studiet: »Although pollen is often assumed to be a near-perfect food for bees, it is the male gamete of plants and, unlike nectar, it is rarely produced solely as a reward for pollinators. This creates a conflict of interest between the plant and the pollinator.« Udsagnet understreger den biologiske ubalance.

Honningbier har dog udviklet en metode til at tackle udfordringen. Ammebier spiser indsamlet pollen og omdanner det via kirtler til kongelig gelé og foder til larverne. Analyser viste, at bi-brød og kirtelsekret har en langt mere afbalanceret aminosyreprofil end råt pollen. Kolonien fungerer derved som et avanceret raffinaderi for afkommets mad.

Wright forklarede om denne tilpasning: »We predict that honeybees have evolved to create glandular secretions which are the perfect food for their larvae, providing them with the ratios of essential amino acids that maximize growth.« De vilde bier har dog ikke denne fordel, da de fodrer afkommet direkte med uforarbejdet pollen fra blomsterne.

Mangel på biodiversitet rammer derfor solitære bier og humlebier ekstra hårdt. Wright konkluderede: »Our results suggest that planting for pollinators should not only focus on providing flowers throughout the season, but also on ensuring a diversity of pollen sources. A varied diet may be essential for bees to obtain the right balance of nutrients.«