Mykorrhizasvampe danner biologisk lim der beskytter jorden

Når sensommeren går over i efterår, udsættes haven og landbrugets jord for kraftige nedbørsmængder. Under overfladen foregår der dog en usynlig proces, som forhindrer, at jorden skylles væk. Arbuskulære mykorrhizasvampe udskiller et særligt protein kaldet glomalin, som fungerer som en vandafvisende biologisk lim. Dette glycoprotein binder jordpartikler sammen til stabile aggregater.

Opdagelsen af glomalin blev offentliggjort i et studie fra juni 1996 af forskeren Sara F. Wright fra USDA Agricultural Research Service. Forskningen viste, at dette stof udgør en betydelig del af det organiske kulstof i sund jord. Glomalin lægger sig som en beskyttende hinde om jordens mikrostrukturer. Uden glomalin vil kraftig regn hurtigt slå jordpartiklerne fra hinanden.

For at forstå mekanismen kan man sammenligne glomalin med murermørtel mellem mursten eller en vandfast lim i pap. Næringsstoffer og mineraler holdes fast i mikroskopiske hulrum, hvilket forhindrer udvaskning. Svampene producerer stoffet i tæt symbiose med planterødder, hvor de bytter sukkerstoffer for mineraler. Desto mere aktivt rodsystemet er i sensommeren, desto mere glomalin ophobes der før vinteren.

I sensommeren når planters rodaktivitet ofte et højt niveau for at samle næring til den kommende hvileperiode. Dette fører direkte til en øget produktion af glomalin i denne specifikke fase. En logisk slutning er derfor, at uforstyrret jord i sensommeren opbygger en stærkere strukturel modstandskraft over for efterårsregn end nypløjet jord, ligesom en hærdet cementmur tåler storm bedre end nyopstillet murværk.

Menneskelig forstyrrelse af jorden, såsom intensiv gravning eller overdreven brug af kunstgødning, nedbryder svampenes hyfenetværk. Når svampehyferne ødelægges, standser produktionen af glomalin hurtigt. Dette efterlader jorden sårbar over for komprimering og iltmangel efter voldsomme regnskyl. Beskyttelse af mikrobiologiet i bedene i sensommeren er derfor afgørende for jordens struktur.

Jordens modstandsdygtighed over for erosion afhænger direkte af glomalinets tilstedeværelse i de øverste jordlag. Proteinet har en usædvanlig lang holdbarhed sammenlignet med andre organiske forbindelser i jorden. Det tager flere år for glomalin at blive nedbrudt fuldstændigt af jordens øvrige mikroorganismer. Denne stabilitet gør molekylet til en af de vigtigste komponenter i langsigtet jordforbedring.

For haveejere betyder denne viden, at traditionel efterårsgravning i bede kan gøre mere skade end gavn. Når jorden vendes med en spade, skæres svampehyferne over, og den beskyttende struktur brydes. I stedet anbefaler fageksperter at dække jorden med et lag organisk materiale som kompost eller visne blade. Dette skaber optimale betingelser for mykorrhizasvampenes fortsatte vækst i sensommeren.

Ved at lade flerårige planter stå og undgå dyb jordbearbejdning bevares de eksisterende mykorrhizanetværk. Svampenes biologiske lim nedbrydes kun langsomt, hvilket sikrer en stabil jordstruktur gennem hele vinterhalvåret. Bevarelsen af glomalin er således nøglen til at opretholde en sund, veldrænet og modstandsdygtig havejord under de stadigt mere ekstreme efterårsbyger.