Nye data: Egetræer optager kulstof længe efter væksten stopper
En undersøgelse fra 2024 publiceret i tidsskriftet Science Advances viser, at egetræer fortsætter deres fotosyntese længe efter, at den årlige vækst er afsluttet. Forskerne fandt ud af, at skove potentielt lagrer væsentligt mindre kulstof i veddet, end mange af de nuværende klimamodeller hidtil har antaget.
Denne videnskabelige opdagelse udfordrer en gammel antagelse om, at højere rater af fotosyntese automatisk fører til mere trævækst. Forskningen præsenteret af Columbia Climate School indikerer klart, at sammenhængen mellem optag af kuldioxid og fysisk trævækst er markant mere kompleks.
Forskerholdet bag studiet understreger, at resultaterne har stor betydning for klimaprognoser. ‘Right now, most models assume that if you have photosynthesis, you have growth. We find that’s not the case,’ siger Mukund Palat Rao, som er ledende forfatter og økoklimatolog ved Lamont-Doherty Earth Observatory.
For at forklare fænomenet kan man forestille sig et stort bageri, der fortsætter med at modtage leverancer af mel og sukker. I stedet for at bruge ingredienserne til at bage langtidsholdbart brød, bliver råvarerne brugt til at producere hurtige snacks til personalets daglige forbrug og opretholdelse af driften.
På samme måde bruger træerne det overskydende kulstof til kortsigtede formål. Det går til at producere blade, drive kortlivede metaboliske processer eller til at skabe forbindelser, der frigives i jorden. Disse forbindelser nærer mikrobielle samfund, forbedrer næringsoptagelsen og hjælper med at forsvare mod sygdomme.
Forskerne kombinerede flere datakilder og overvågede 137 egeskove i USA. I de østlige stater voksede træerne primært fra maj til juli, men fortsatte fotosyntesen ind i oktober. Cirka 36 procent af den samlede årlige kulstofoptagelse fandt faktisk sted efter, at væksten allerede var stoppet i sensommeren.
Træernes faktiske vækst afhænger stærkt af et internt vandtryk, som falder drastisk under varme og tørre forhold. En logisk udledning af disse data er, at stigende globale temperaturer paradoksalt nok vil mindske den andel af kulstof, der lagres permanent som ved, selvom CO2-optaget fortsætter ufortrødent.
Denne overlevelsesdynamik minder om en fabrik, der slukker for sit primære samlebånd under en alvorlig hedebølge. For at undgå et totalt kollaps holdes lys og intern ventilation stadig kørende. Træets energi og kulstof bruges ganske enkelt til akut overlevelse frem for langsigtet strukturel udvidelse i skoven.
Det er stadig yderst usikkert, hvor stor en del af dette kortsigtede kulstof der til sidst vender tilbage til atmosfæren. Mukund Palat Rao understreger kompleksiteten: ‘I don’t really have answers yet. There are many questions still left to address,’ udtaler han om de fremtidige perspektiver i skovforskningen.
Ofte stillede spørgsmål
Fotosyntese er en proces, hvor planter bruger sollys til at omdanne kuldioxid og vand til glukose og ilt, hvilket giver dem nødvendig energi til at overleve.
Egetræer kan leve i mange hundrede år, og visse arter under optimale vækstbetingelser kan nå en alder på over tusind år i naturen.
Træer optager primært vand gennem deres fineste rødder via osmose, hvorefter vandet transporteres op gennem stammen ved hjælp af et indre tryk og fordampning fra bladene.
Anbefalet til dig
