En række eksperimenter foretaget på Liverpool John Moores University afslører, at en kombination af stigende temperaturer og højere CO2-niveauer reducerer næringsindholdet i visse fødevareafgrøder.
Ph.d.-studerende Jiata Ugwah Ekele har undersøgt, hvordan bladgrøntsager som grønkål, rucola og spinat reagerer, når de dyrkes under forhold, der simulerer det fremtidige britiske klima. Resultaterne blev præsenteret ved Society for Experimental Biology’s årskonference i Antwerpen den 8. juli 2025.
Det viser sig, at forhøjet CO2 godt kan få planter til at vokse hurtigere og blive større. Men analysen – som blev gennemført med blandt andet højpræcisions-væskekromatografi (HPLC) og røntgenfluorescens – afslørede, at disse planter ofte indeholder færre essentielle mineraler og antioxidanter.
“After some time, the crops showed a reduction in key minerals like calcium and certain antioxidant compounds,” udtaler Jiata Ugwah Ekele. Denne ubalance blev yderligere forværret, når temperaturerne også steg.
Forskerne fandt desuden, at varme og CO2 ikke virker uafhængigt af hinanden. Når planterne blev udsat for både høje temperaturer og høj CO2, forværredes effekterne på næringsindhold og vækst. “The interaction between CO2 and heat stress had complex effects — the crops do not grow as big or fast and the decline in nutritional quality intensifies,” forklarer Ekele.
En vigtig iagttagelse er, at ikke alle planter reagerer ens. Nogle arter viste større modstandsdygtighed, mens andre blev stærkt påvirkede. “This diversity in response highlights that we can’t generalise across crops. This complexity has been both fascinating and challenging and reminds us why it’s important to study multiple stressors together,” siger Ekele.
På længere sigt kan denne udvikling få alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Hvis fødevarer bliver mere sukkerholdige, men fattigere på vitaminer, proteiner og mineraler, kan det føre til mere kalorierig men ernæringsfattig kost. Det øger risikoen for blandt andet fedme, type 2-diabetes og immunrelaterede sygdomme.
“This altered balance could contribute to diets that are higher in calories but poorer in nutritional value,” siger Ekele. “Increased sugar content in crops, especially fruits and vegetables, could lead to greater risks of obesity and type 2 diabetes – particularly in populations already struggling with non-communicable diseases.”
“It’s not just about how much food we grow, but also what’s inside that food and how it supports long-term human wellbeing,” understreger hun. “Food is more than just calories; it’s a foundation for human development and climate adaptation.”
Ifølge forskerteamet er løsningen ikke blot at optimere høstudbytte, men at designe fødevaresystemer, der er bæredygtige, næringsrige og robuste over for klimaændringer. “As the climate continues to change, we must think holistically about the kind of food system we’re building — one that not only produces enough food, but also promotes health, equity, and resilience,” siger Ekele.
Kilde: ScienceDaily
Ofte stillede spørgsmål
Hvad betyder det for kroppen, når fødevarer indeholder færre næringsstoffer end tidligere?
Når fødevarer som frugt og grønt mister en del af deres næringsindhold, betyder det, at de giver færre af de vitaminer, mineraler og antioxidanter, som kroppen har brug for. Over tid kan det medføre mangelsygdomme, svækket immunforsvar og øget risiko for livsstilssygdomme, især hvis kosten i forvejen er ensidig eller begrænset.
Hvordan kan forhøjede CO₂-niveauer i atmosfæren ændre næringsindholdet i planter?
Når planter vokser i et miljø med højere koncentrationer af CO₂, vokser de ofte hurtigere og bliver større. Men denne hurtige vækst kan fortynde deres indhold af essentielle næringsstoffer som calcium, protein og visse vitaminer. Resultatet er fødevarer, der ser sunde ud, men indeholder færre af de stoffer, kroppen har brug for.
Hvorfor kan klimaændringer føre til sundhedsproblemer gennem ændringer i afgrødekvalitet?
Klimaforandringer som stigende temperaturer og ændret CO₂-niveau påvirker planternes fysiologi og sammensætning. Det kan føre til, at almindelige fødevarer indeholder flere sukkerstoffer og færre næringsstoffer. For mennesker betyder det øget risiko for kostrelaterede sygdomme som fedme og diabetes – især i samfund med begrænset adgang til sund og varieret kost.
