Super-dværgrisen: Fremtidens fødevare til månebaser og ekstreme miljøer

Et nyt internationalt forskningssamarbejde forsøger at tackle en af de største udfordringer for langvarige rumrejser: forsyningen af frisk og næringsrig mad. Projektet, der er døbt Moon-Rice, undersøger potentialet i genetisk modificerede, ultrakompakte risplanter, der kan trives under ekstreme forhold – både i rummet og på Jorden.

Traditionel fødevareforsyning til astronauter bygger i dag på forsendelser fra Jorden. Disse består for det meste af forarbejdede måltider uden friske ingredienser. Det er en løsning med klare begrænsninger – både logistisk og ernæringsmæssigt. Ifølge forskerne bag Moon-Rice-projektet er friske fødevarer essentielle, ikke blot for at dække behovet for vitaminer og antioxidanter, men også for astronauternes mentale velbefindende.

”At bo i rummet handler om at genanvende ressourcer og leve bæredygtigt,” udtaler Marta Del Bianco, plantebiolog ved det italienske rumagentur. ”Vi forsøger at løse de samme problemer, som vi står over for her på Jorden.” Hun peger på størrelsen af eksisterende afgrøder som en central udfordring. Selv de såkaldte dværgsorter af ris er for store til kontrollerede miljøer i rummet.

Forskningen fokuserer derfor på udviklingen af super-dværgrissorter, der kun bliver cirka 10 cm høje. Det kræver manipulation af planternes gibberellin-niveau – et væksthormon, som har indflydelse på både højde og frøspiring. Problemet opstår, når reduktionen i væksthormoner også medfører lavere frølevedygtighed, hvilket gør planten uegnet til selvforsyning i rummet.

Projektet, som har en fireårig løbetid, involverer tre italienske universiteter: Milano (risgenetik), Rom (afgrødefysiologi) og Napoli (rumafgrøder). Ifølge Dr. Del Bianco er der allerede opnået lovende resultater ni måneder inde i projektet.

Ud over størrelsen forsøger forskerne at øge planternes ernæringsmæssige værdi ved at forbedre forholdet mellem risens proteinrige embryo og dens stivelsesindhold. Dette er særligt vigtigt, da animalske proteinkilder er for ressourcekrævende i lukkede rumøkosystemer.

For at simulere mikrogravitation roteres risplanterne konstant, så de ikke kan skelne op fra ned. ”Vi skaber en tilstand, hvor planten aktiveres ligeligt fra alle sider, som var den i vægtløshed,” forklarer Del Bianco. Dette eksperimentelle setup er det tætteste, man kan komme på rummets forhold uden at forlade Jorden.

Frisk mad har også en psykologisk dimension. “Det at se planter gro og selv bidrage til produktionen har en beroligende effekt. Det kan reducere stress og forhindre fejl,” siger Del Bianco. ”I rummet kan en fejl koste penge – eller liv.”

Anvendelsen af super-dværgrisen er dog ikke begrænset til rumfart. Projektets resultater kan også bidrage til fødevaresikkerhed i øde eller ressourcefattige områder på Jorden. Forskellige miljøer som Arktis, ørkener og tætbefolkede byområder med begrænset plads kan få gavn af de robuste, pladsbesparende afgrøder.

Resultaterne fra Moon-Rice-projektet blev præsenteret på Society for Experimental Biology’s årskonference i Antwerpen den 9. juli 2025.

Kilde: ScienceDaily

Ofte stillede spørgsmål

Hvorfor er traditionelle dværgrisplanter ikke egnede til rumrejser?

De fleste dværgtyper bruger hormonmanipulation, som hæmmer frøspiring og reducerer udbyttet.

Hvad betyder “mikrogravitation”, og hvordan simuleres det?

Det beskriver vægtløshed, og simuleres ved konstant rotation, så planten ikke har en fast tyngderetning.

Hvad er den forventede praktiske anvendelse af super-dværgrisen på Jorden?

Den kan bruges i ekstremt klima eller kompakte miljøer som ørkener og urbane dyrkningssystemer.