Skumcikadens gøgespyt på lavendler er helt ufarligt for planten
I løbet af forsommeren observerer mange haveejere små klatter af hvidt skum på deres lavendelplanter. Fænomenet kaldes populært for gøgespyt og skaber ofte unødig bekymring for plantens sundhed. Skummet produceres af skumcikadens nymfer, som gemmer sig inde i den boblende masse for at undgå rovdyr og udtørring. Biologiske observationer viser imidlertid, at disse små insekter sjældent forvolder nævneværdig skade på sunde og veludviklede haveplanter.
Skumcikaden tilhører en specialiseret gruppe af insekter, der udelukkende lever af plantens xylem-væske. Xylemet kan bedst sammenlignes med et vandsystem i et etagebyggeri, hvor vand pumpes fra kælderen og helt op til de øverste etager under et konstant undertryk. Det kræver en enorm muskelkraft af insektet at suge denne næringsfattige væske ud af plantens vandledningssystem. For at få nok aminosyrer og næring til at vokse, må nymfen filtrere gigantiske mængder vand, som den derefter udskiller og pisker til det karakteristiske skum.
Forskere har længe undret sig over mekanikken bag insekternes evne til at tappe væske under så ekstremt et undertryk uden at ødelægge plantens kar. En undersøgelse publiceret den 12. juli 2019 i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Experimental Biology belyste netop denne fysiologiske bedrift. Forskerne dokumenterede muskelstrukturen i insekternes hoved og konkluderede i deres rapport: “The pumping mechanism of spittlebugs is capable of generating tensions exceeding 1 megapascal without allowing air to enter the plant’s vascular system.” Denne opdagelse understreger, hvor utrolig præcis insekternes anatomi er tilpasset deres fødekilde.
Nymfernes hvide skumkappe fungerer som et effektivt mikroklima, der beskytter mod både solens stråler og insektædende fugle. Når nymfen suger vand, blander den overskydende væske med en speciel klæbrig substans fra sine kirtler og puster luft ind i blandingen fra bakkroppen. Resultatet er et sejlivet skum, der bliver hængende på lavendlens stilke selv under kraftig regn eller blæst. Hver enkelt klat gøgespyt rummer typisk kun en eller to nymfer, som sidder med hovedet nedad mod plantens stængel.
Lavendler er særligt populære værtsplanter for skumcikaden, fordi de har en robust struktur og et aktivt vandsystem i vækstperioden i juni. Selvom det kan se overvældende ud med mange skumklatter på en enkelt busk, påvirker det sjældent lavendlens evne til at blomstre eller producere æteriske olier. Insektets tapning af væske udgør en forsvindende lille brøkdel af det vand, planten naturligt transporterer fra rødderne til bladene hver eneste dag. Haveejere rådes derfor af fagfolk til blot at lade skummet sidde, da insekterne er en naturlig del af havens biodiversitet.
Det er relevant at observere samspillet mellem ydre miljøfaktorer og skumcikadens udbredelse gennem sæsonen. Da nymferne er dybt afhængige af et konstant flow af væske for at kunne producere deres beskyttende skum, vil en langvarig tørkeperiode reducere trykket i plantens xylem markant. Heraf kan man logisk udlede, at færre regnvejrsdage og lavere fugtighed i jorden direkte vil resultere i et fald i populationen af skumcikader, eftersom nymferne vil udtørre uden tilstrækkeligt byggemateriale til deres skum. Vandmangel er altså en langt større trussel mod cikaderne end mod den tørketålende lavendel.
Når juni går på hæld, forvandler nymferne sig til voksne skumcikader, som er små, springende insekter uden det beskyttende lag af gøgespyt. De voksne individer er ofte brunlige eller grønlige og falder let i et med omgivelserne på plantens blade. I dette stadie suger de stadig en smule plantesaft, men behovet er markant mindre, da de ikke længere skal producere skum. Herefter parrer de sig, og hunnerne lægger æg, som overvintrer indtil næste forår, hvor cyklussen begynder forfra.
Det økosystem, der findes i en almindelig parcelhushave, bygger på komplekse balancer mellem planter og insekter. At fjerne gøgespyt med vandslangen eller fingrene forstyrrer denne balance unødigt og fjerner en fødekilde for visse parasitoide hvepse og edderkopper. Lavendelbusken har gennem millioner af års evolution udviklet en tolerance over for netop denne type afgræsning. Derfor udgør cikaderne en fascinerende mulighed for at studere avanceret biologi på helt tæt hold.
Viden om insekternes adfærd minimerer risikoen for forkert brug af pesticider i private haver. Skumcikaden er ufarlig for både mennesker og kæledyr, og dens tilstedeværelse er blot en indikator på en sund og velfungerende have. Plantefysiologer fremhæver ofte, at små parasitter i begrænset omfang kan stimulere plantens immunforsvar. En lavendel med lidt gøgespyt er således stadig en stærk, levende organisme, der bidrager positivt til insekternes overlevelse.
Mange gartnere oplever en større arbejdsglæde, når de forstår de biologiske processer omkring dem. Skumcikadens spytkapper forsvinder af sig selv i løbet af få uger, når nymferne er færdigudviklede. Næste gang det hvide skum dukker op, kan man med fordel finde et forstørrelsesglas frem for at bekæmpe dem. Indeni finder man et fantastisk lille væsen, der mesterligt udnytter fysikkens love til at overleve i en barsk verden.
Ofte stillede spørgsmål
Bladlus kan skylles væk med en hård vandstråle fra haveslangen eller behandles med en blanding af vand og insektsæbe, som sprøjtes direkte på de berørte blade.
En monstera skal typisk vandes en gang om ugen i sommerhalvåret og cirka hver fjortende dag om vinteren, når det øverste jordlag er tørret helt ud.
Rhododendron kræver surbundsjord med en pH-værdi mellem 4,5 og 5,5, hvilket bedst opnås ved at plante dem i en blanding af ugødet spagnum og nedfaldne nåle.
Anbefalet til dig
