Et nyt studie fra Københavns Universitet har undersøgt, om medicinrester og husholdningskemikalier i spildevandsslam og husdyrgødning har en negativ effekt på jorden og de organismer, der lever i den. Forskernes konklusion er overraskende: Selvom disse stoffer kan spores i jorden, findes de i så lave koncentrationer, at de ikke har en giftig effekt på jordens mikroorganismer.
Samtidig viser studiet, at anvendelsen af slam og kogødning i landbruget har en positiv effekt på jordkvaliteten sammenlignet med traditionel kunstgødning. Dette kan få stor betydning for fremtidens landbrug, hvor bæredygtighed og cirkulær økonomi er i fokus.
Overraskende resultater fra langtidsstudie
Professor Nina Cedergreen fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab, som har stået i spidsen for undersøgelsen, fortæller:
“Vi forventede at finde en del medicinrester i jorden – det er jo bl.a. derfor, at brugen af slam er forbudt i mange lande. Vi tænkte også, at resterne måske ville blive i jorden over længere tid og dermed gå hen og blive problematiske for organismerne i jorden. Men det sidste viser sig ikke at være tilfældet.”
Undersøgelsen, der bygger på 14 års eksperimenter, har målt jordens kvalitet ved både fysiske analyser og ved at undersøge, hvordan rundorme trivedes i jorden. Forskerne testede flere typer organisk materiale, herunder spildevandsslam og husdyrgødning, og sammenlignede resultaterne med kunstgødning.
Ph.d.-stipendiat Jeanne Vuaille, som også har deltaget i forskningen, forklarer:
“De små orme både vokser og reproducerer sig markant bedre i jord, der har fået slam og kogødning, end i jord, der har fået kunstgødning. Jorden har en bedre struktur, højere kulstofindhold og højere fugtighed. Samtidig ser vi ingen giftig effekt på ormene fra de medicinrester og husholdningskemikalier, vi kan måle i jorden. Formentlig fordi der er tale om utroligt små koncentrationer.”
Slam kan forbedre jordkvaliteten uden sundhedsrisiko
De positive resultater fra studiet kan være en gamechanger for danske landmænd, der overvejer brugen af organisk gødning. Mange har tidligere været tilbageholdende, fordi medicinrester i slam har været anset som en potentiel risiko.
Forskerne understreger dog, at selvom resultaterne er lovende, bør der stadig forskes yderligere i emnet. For eksempel er der behov for at undersøge, hvordan andre forurenende stoffer, såsom fluorerede forbindelser (PFAS), påvirker jorden.
Ikke desto mindre tyder resultaterne på, at frygten for medicinrester i organisk gødning muligvis er overdrevet, og at det kan være tid til at gentænke reglerne for brugen af spildevandsslam i landbruget.
Et skridt mod mere bæredygtigt landbrug
Studiet viser, at der kan være store fordele ved at bruge organisk gødning frem for kunstgødning, både for jordens sundhed og for miljøet generelt. Kunstgødning kræver store mængder energi at producere, hvilket belaster klimaet, mens spildevandsslam og husdyrgødning kan være en del af en mere cirkulær økonomi.
Professor Nina Cedergreen påpeger vigtigheden af at finde bæredygtige løsninger:
“Hvis vi skal flytte samfundet i retning af cirkulær økonomi og bæredygtighed, skal vi finde en måde at give de næringsstoffer tilbage til jorden, som vi tager fra den, når vi høster afgrøderne. Ideelt set med minimal brug af kunstgødning, som er energimæssigt dyrt at producere. Sådan er det ikke nu, men der skal vi hen. Ellers udpiner vi vores jorde, som det er sket mange steder på kloden.”
Med denne viden kan danske landmænd potentielt drage nytte af organisk gødning uden at frygte skadelige konsekvenser for jorden. Spørgsmålet er nu, om lovgivningen bør revurderes, så organisk gødning i højere grad kan erstatte kunstgødning i fremtidens landbrug.
For yderligere detaljer om studiet, se originalartiklen fra Effektivt Landbrug.
