Parasitisk plante overlever uden fotosyntese og blomstrer i skyggen
Under de tætte trækroner i subtropiske egne som Okinawa og Taiwan vokser en organisme, der ved første øjekast ligner en svamp. Men skinnet bedrager. Den usædvanlige plante Balanophora tilhører en af de ældste parasitiske plantefamilier og har udviklet sig radikalt anderledes end typiske landplanter.
Planten mangler både klorofyl og et traditionelt rodsystem. Den overlever ved at koble sig direkte til rødderne af bestemte værtstræer, hvorfra den stjæler vand og næringsstoffer. Denne ekstreme afhængighed gør, at Balanophora ikke selv kan udføre fotosyntese – men alligevel trives den i mørke og fugtige skovbunde, hvor få andre planter klarer sig.
Et internationalt forskerhold fra Okinawa Institute of Science and Technology (OIST), Kobe Universitet og Taipei Universitet har gennemført en omfattende genetisk og morfologisk undersøgelse af slægten Balanophora. Resultaterne blev offentliggjort i december 2025 i tidsskriftet New Phytologist.
Studiet viser, at selvom planten har reduceret sine plastider — de organeller, der blandt andet bruges til fotosyntese — til en basal form med kun ca. 20 gener (mod normalt op til 200), udfører de stadig vigtige funktioner. Over 700 forskellige proteiner transporteres fortsat ind i plastiderne. Dette tyder på, at organellerne stadig spiller en biokemisk rolle, selv uden fotosyntese.
Professor Filip Husnik fra OIST påpeger, at dette ligner mønstre, man ser i visse encellede parasitter som Plasmodium, som også stammer fra fotosyntetiske forfædre. Det tyder på en konvergent evolution blandt organismer, der har opgivet fotosyntese.
Navnet Balanophora kommer af det græske “balanos” (agern) og “phoros” (bærer), hvilket henviser til plantens karakteristiske udseende. Den findes kun i isolerede bjergskove og ømiljøer, hvilket gør den sårbar over for menneskelig indgriben og habitatødelæggelse.
Et andet unikt aspekt ved planten er dens reproduktion. Visse arter formerer sig udelukkende via agamospermi – altså uden befrugtning. Denne form for aseksuel formering er usædvanlig, fordi den begrænser genetisk diversitet og øger risikoen for udryddelse. Ikke desto mindre kan den være en fordel i økosystemer med lav konkurrence og få bestøvere, såsom isolerede øer.
Forskerne observerede, at netop de arter, som formerer sig udelukkende aseksuelt, findes på øer. Det antyder en evolutionær tilpasning, hvor evnen til at sprede sig uden bestøvning har muliggjort kolonisering af nye habitater. En enkelt plante kan således etablere en ny bestand.
Men plantens ekstreme specialisering gør den sårbar. Hver population er afhængig af få værtstræer, og ændringer i skovstrukturen kan derfor true dens eksistens. Flere kendte levesteder er dog allerede under beskyttelse, især i Okinawa, hvor forskerne gennemførte en stor del af deres feltarbejde.
Dr. Petra Svetlikova, hovedforfatter på studiet, udtaler: “Vi håber, at vi kan nå at dokumentere og forstå denne fantastiske plante, før dens levesteder forsvinder. Balanophora minder os om, hvor fleksibel og overraskende planteevolution kan være.”
Undersøgelsen fremhæver, at parasitisme i planter ikke blot er et udtryk for degeneration, men i nogle tilfælde en højtspecialiseret overlevelsesstrategi. Det er en evolutionær vej, som både udfordrer og udvider vores forståelse af, hvad en plante er.
